Frances Bean Cobain var knap to år gammel, da hendes rocklegendariske far, Kurt Cobain fra gruppen Nirvana, i april 1994 tog sit eget liv i Seattle, USA. Og via sit arbejde på den nye film ’Kurt Cobain: Montage of Heck’, der har dansk premiere på torsdag, lærte Frances endelig sin egen berømte far at kende.

»Mine forældres forhold var helt klart giftigt. Og jeg var en ’fix-it’-baby, der skulle løse alle deres ægteskabelige problemer. Men jeg ved nu, at min far trods alt elskede mig,« siger Frances Bean Cobain til bladet Rolling Stone.

Frances’ mor er den næsten lige så berømte rocksangerinde og skuespiller Courtney Love. Og selvom hun lever i bedste velgående, har forholdet imellem mor og datter heller ikke altid været lige harmonisk.

Frances Bean Cobain på sin fars arm og med mor Courtney Love i hånden, et lille år før Kurt Cobains selvmord. Foto: Scanpix
Frances Bean Cobain på sin fars arm og med mor Courtney Love i hånden, et lille år før Kurt Cobains selvmord. Foto: Scanpix
Vis mere

Således kommunikerede Frances Bean og Courtney Love i flere år udelukkende via advokater og sociale medier som Twitter.

Men bl.a. takket være arbejdet med filmen ’Kurt Cobain: Montage of Heck’ er forholdet nu blevet meget bedre.

Læs også:

Mor gav slip

Tidligt i processen overlod Courtney Love således samtlige kreative familiekræfter til sin datter. Moderen lod sig sågar interviewe uden at blande sig i, hvordan materialet sidenhen blev redigeret og brugt i filmen - et stort skridt fremad for en erklæret kontrol-freak, der af mange stadig mistænkes for at hyre en lejemorder til at slå Kurt Cobain ihjel. Og bortset fra filmens instruktør, Brett Morgan, er Frances Bean Cobain som producer nu den, der har haft størst indflydelse på det endelige resultat, der kan ses i udvalgte danske biografer fra på torsdag.

Kurt Cobain som lille. Fra filmen ’Kurt Cobain: Montage of Heck’. Foto: Camera Film
Kurt Cobain som lille. Fra filmen ’Kurt Cobain: Montage of Heck’. Foto: Camera Film
Vis mere

Og mens filmen vil være den ultimative skat til Nirvanas og Kurt Cobains millioner af fans fra hele kloden, så har arbejdet med projektet været det endelige bindeled imellem faderen og datteren, der aldrig lærte hinanden at kende i livet.

Nu kender jeg far

»I 20 år har jeg levet med min far som en slags julemand - et mytologisk væsen. Jeg vil selvfølgelig aldrig slippe væk fra det faktum, at min far er en gigant. Men det er også o.k. nu. Filmen har nemlig givet mig lejlighed til at forlige mig med den side af min arv. Nogle gange kan folk godt se min fars ansigt i mit. Og de kigger på mig, som om jeg er et spøgelse,« fortæller Frances Bean i Rolling Stone.

Kurt Cobain i den nye film ’Kurt Cobain - Montage of Heck’, der har hans datter som producer. Foto: Camera Film
Kurt Cobain i den nye film ’Kurt Cobain - Montage of Heck’, der har hans datter som producer. Foto: Camera Film
Vis mere

Indtil hun var 13 år gammel, boede Frances Bean sammen med sin mor, Courtney Love. Og alt var relativt harmonisk. Siden kørte moderens liv af sporet i et væld af druk, depression og retssager. I flere år boede Frances i stedet sammen med sin bedstemor. Og i dag har hun sit eget hus i Hollywood, som hun deler med sin musikerkæreste, Isaiah Silva fra gruppen The Rambles.

Overraskende kærlighed

I pressen har Kurt Cobains og Courtney Loves forhold ofte været beskrevet som dybt dysfunktionelt. Men Frances Bean Cobain understreger, at filmen vil vise en helt ny side af Kurt og Courtney.

Læs også:

»Deres kærlighedsforhold overraskede mig virkelig. Da de mødtes, var de begge tæt på min nuværende alder - Kurt var 22 år og Courtney var 25 år. Og jeg tror ikke, at de forventede at blive forelsket. Det var som to venner, der faldt for hinanden. Og for en tid var det virkelig kærlighed,« Insisterer Frances.

Frances Bean Cobain er i dag 22 år. Foto: Twitter
Frances Bean Cobain er i dag 22 år. Foto: Twitter
Vis mere

I filmen kan man yderligere se Kurts barndom illustreret i billeder og lyd. Hans ungdomstegninger er blevet videreudviklet til små tegnefilm. Både søster, mor og nære venner medvirker i hudløst ærlige interview. Med datteren på skødet sværger en tydeligt påvirket Kurt Cobain i én scene, at han ikke er påvirket.

Og i den modsatte ende af af harmoniskalaen oplever vi en afslappet og lykkelig Kurt Cobain synge hele The Beatles’ ’And I Love Her’.

Græd første gang

»Da jeg så filmen første gang i en lille privat biograf, sad jeg nærmest på skødet af min mor. Vi græd begge som pisket. Og det var virkelig en helende oplevelse for os begge,« siger Frances Bean og hun afslutter:

»I dag er jeg langt mindre vred på Kurt. Min opfattelse af ham er ændret. Han var ingen engel, men jeg har mere medfølelse.«

8. april 1994 begik Kurt Cobain selvmord på dette loftskammer over familiens hjem i Seattle. Her står en politimand vagt. Foto: AFP
8. april 1994 begik Kurt Cobain selvmord på dette loftskammer over familiens hjem i Seattle. Her står en politimand vagt. Foto: AFP
Vis mere

Frances Bean Cobain har arvet et trecifret dollar-millionbeløb efter sin far, hvis sange stadig indtjener millioner hvert år. Frences Bean Cobain er tegner og maler. Hun studerer deltid ved universitetet i Los Angeles. Og ifølge Courtney Love har arbejdet med den nye film også ændret datteren fysisk.

»Hun går med ryggen mere rank end før. Det er som om, en byrde er løftet,« siger Courtney Love.