Personlige bekendelser i forvirrende indpakning
Med en perlende intro på titelnummeret bliver der hurtigt trukket tråde til The Velvet Rope-klassikeren Together Again. Det bebuder genforeningen mellem Jackson og producerduoen Jimmy Jam og Terry Lewis, der har stået bag nogle af sangerindens største præstationer, men som ikke sad i producerstolen på hendes album Discipline fra 2008.
Albummet er skrevet som en række personlige bekendelser og refleksioner over livet. Det er derfor pakket med gimmicks som Jacksons fortrolige talestrøm til sine fans, et nys og latter. Tændstikken stryges på Burn it Up feat. Missy Elliot, hvor hendes androgyne vokal lyder foruroligende meget som hendes afdøde storebror. Første halvdel er således bekymringsløse, uptempo dansehits, mens tempoet drosles ned på de mere seriøse Lessons Learned og Well Travelled. Produktionerne veksler mellem skarptskårne elektroniske beats, der uden tvivl vil få dansegulvet til at brænde og mere tilbageskuende grooves, der trækker på musikhistoriens mest populære stiltræk.
Unbreakable byder på en levende begyndelse, men bliver også søvndyssende at lytte til på albummets sløvere ballader, hvor musikken fortaber sig i strygere og drævende vokalstykker. Janet Jackson balancerer på en knivsæg mellem sprudlende optimisme og seriøse fortællinger om livet. For musikken betyder det et alsidigt lydbillede, men efterlader samtidig lytteren med et noget forvirrende og usammenhængende helhedsindtryk.
Janet Jackson, 'Unbreakable', fire ud af seks stjerner
