I dag fredag er efter sigende den dag i 2017, hvor der udkommer flest rockalbum i verden. Her er et anmeldelsesoverblik over nogle af vigtigste.
Ringo Starr, ’Give More Love’, udkom 22.9
Med medvirken af diverse musikerkoryfæer, bl.a. en vis Paul McCartney, tæt på det bedste Ringo Starr-album siden 70erne. Ringos stemme er, hvad den er - og især ikke er. Med den begrænsning synger han en række solide, såre enkle, men sympatiske singer/songwriter rock og -countrysange.
*** tre stjerner
Poul Krebs, ’Maleren og delfinerne på bugten’
Poul Krebs har udviklet sig til den bedste danske, traditionelle formidler af Springsteentraditionen. I et uhyre melodiøst tilsnit synger han sine små historier om længsel og kærlighed. Det er mange klichéer, også tykke, men det lyder altid personligt og tro mod den mørke Mississippi-tradition. Et af Krebs bedste album.
**** fire stjerner
Shania Twain, ’Now’
Temmelig misvisende indgår bynavnet Nashville i Shanias pladeselskab. Hendes første album i ni år er en ufokuseret, alt for pleasende rejse gennem forskellige genrer i amerikansk popmusik – med countryreferencer, ja. Men det er overhovedet ikke det album, hendes stemme og talent fortjener. That don’t impress me much.
** to stjerner
Thåström, ’Centralmassivet’
Den svenske trubadur opererer i et mørkt univers, der kan minde om Sort Sols lydmalerier. Det nye album trækker på flere årtiers punk, artrock og amerikansk baggyderock. Selvom nogle numre ligner gentagelser af gammelt Thåström-guld skaber dette album et befriende alvorstynget suk i en verden af overfaldepop – og rock.
***** fem stjerner
David Bowie, ’A New Career in a New Town’
Med remasterede versioner af numre fra bl.a. ’Low’, ’Heroes, ’Stage’ og ’Lodger’ et rent overflødighedshorn af vigtige, uomgængelige Bowienumre. Ikke at de nye versioner tilføjer meget nyt. Men visionerne og dæmoner står endnu tydeligere frem i lydbilledet, og derfor er det alle pengene værd for fans.
****** seks stjerner
Alberte Winding, ’Hva drømmer du?’
Sammen med sin mand Andreas Fuglebæk har Alberte skabt et album, der på forunderlig vis både er solidarisk overfor Albertes lyse, flyvske grundlyd(-duft) af fyrretræer i Tisvilde - og analog og sprælsk moderne. I betydningen autentisk lydende. At genhøre Lunas varme vokal er som at få besøg af en kær ven, som tiden ellers havde visket ud.
(Læs stort interview i BT lørdag med Alberte og hendes mand).
***** fem stjerner
