Rasmus Nøhr måtte som første korleder sende en forsanger ud af TV2 AllStars.

- Du må stadig gerne komme og få kage og være med i øveren.

Sådan lød det, da Rasmus Nøhr i fredagens AllStars-show stod over for det umulige valg. Han skulle sende en af sine forsangere hjem. Valget faldt på 19-årige Lise - dermed får 21-årige Silje endnu en chance.

- Jeg troede, at det ville være nemt at finde ud af, men jeg har aldrig set noget lignende. Det har jeg ikke lyst til. Jeg elsker jer, I er fandme fede, sagde Nøhr til TV2, inden han sendte Lise på 19 år hjem.

Aftenen blev indledt med, at de fire kor i fællesskab lagde ud med Alphabeats gennembrudshit 'Fascination'. Herefter begyndte sidste uges overraskelse Johnson med at smide sit første trumfkort på bordet, da hans 19-årige forsanger Lea gav en uptempo udgave af Kanye West og Estelles 'American Boy'.

- Det var smooth, sexy og soulfull, klukkede den århusianske forsanger bagefter med det evindelige glimt i øjet.

Niarn fulgte ad Johnsons spor med endnu et Kanye West nummer 'Heartless'. Hans forsanger og barndomsven Christoffer leverede en rocket version af raphittet og en storsvedende korleder nikkedede efterfølgende anerkendende:

- Jeg ved hvad Christoffer kan levere, og jeg synes, det var meget sikkert, kommenterede Niarn.

Så var det Rasmus Nøhrs Nørrebro'ske brostenskors tur, som tog fat på Lis Sørensen gamle klassiker 'Fuld af nattens stjerner', skrevet af Sebastian.

Den udvalgte sangerinde Silje leverede en inderlig præstation, og der blev helt stille i studiet nummeret igennem, så hårene rejste sig, og den bløde Rasmus Nøhr måtte knibe en tåre eller to.

Derefter var det Julie Allstars tur. Den i sidste øjebliks ankomne forsanger Mads lignede langt fra en slagen mand med sikker levering, og Nabihas hit 'Deep sleep' fik et ekstra twist, da koret freestylede sig igennem det engelske nummer på grønlandsk.

I anden omgang var det korenes anden forsangers tur i rampelyset.

Johnsons mandlige sanger Martin lagde ud med Marvin Gaye-nummeret 'What’s going on' og Niarns ditto med amerikansk sydstats r’n’b.
Rasmus Nøhr og Julies kor sluttede af med henholdsvis Destinys Child og Alicia Keys