____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når TV2 i aften blænder op for 'Toppen af Poppen', er det rapper Clemens tur til at få sine sange fortolket og behandlet af kollegaerne.

Og det er især den forhenværende Tøsedrengene-sangerinde Anne Dorte Michelsen, der gør sig bemærket.

- Hun overraskede mig vildt ved at rappe meget hurtigere en mig. Det var virkelig fedt, siger Clemens til BT.

I programmet viser Clemens også sit favoritsted på Bornhold, hvor programserien finder sted. Men det er selvfølgelig musikken, der spiller den helt store rolle.

Og Clemens fortæller:

- Poul Krebs lavede én af mine gamle sange om til en slags countrypop - Virkelig overraskende. Wafander lavede en fed parodi og fik samtidig teksten til at betyde det, den virkelig skulle betyde. Og Barbara Moleko lavede en fortolkning, der var langt bedre end min original, siger Clemens, der selv er ved at lægge allersidste hånd på et nyt album.

- Jeg har alle de vigtige bestanddele klar. Og det er en virkelig god fornemmelse. Albummet kommer 1. december. Og jeg dropper den allerførste single 'Hvis du åbner dine øjne' 15. oktober, siger Clemens, der sidder med sin syv måneder gamle søn på skødet, mens han snakker med BT.

- Ham den lille her har virkelig ændret mit syn på alting omkring mig, siger Clemens, der også glæder sig til 20. september.

Her leverer han nemlig i Vega sin første koncert med fuldt band - fem musikere og to vokalister.

Det har bragt noget helt nyt frem i musikken. Og hvis det går så godt, som jeg regner med, så håber jeg, at vi kan gentage successen ved festivalerne til næste år, siger Clemens.

I 'Toppen af Poppen' medvirker Jørgen Klubien, Wafande, Clemens, Anne Dorte Michelsen, Barbara Moleko, Rasmus Walter og Poul Krebs. Aftnens afsnit sendes på klokken 20:00 på TV2