Mads Mikkelsen er med i popsildens nye og dampende sexede musikvideo.

I musikvideoen til sangerindens club-hit 'Bitch, better have my money', jagter Rihanna dem, der skylder hende penge. Selvfølgelig flankeret af masser af sex og kontroversiel underholdning, som Barbados-skønheden har for vane i sine musikvideoer.

Hun kidnapper i starten af den syv minutter lange video en rig kvinde i en elevator og udsætter hende for grov vold. Før kvinden forlader sit hjem, kysser hun en mand med ryggen til kameraet farvel. Han virker allerede ved første øjekast bekedt, og ja: det er Mads Mikkelsen.

Læs også:

Og som den rige kvindes kæreste er revisoren Mads Mikkelsen den næste på Rihannas sorte skyldner-liste. Fastspændt og i bar mave bliver Mads Mikkelsen udsat for Rihannas hævn. Udstyret med en kniv giver en næsten nøgen Rihanna den danske stjerne, hvad han fortjener ifølge musikvideoen. Mens den næsten-nøgne skønhed nærmer sig får Mads Mikkelsen flashbacks med både blod og vold.

Se hvordan Rihanna straffer Mads Mikkelsen fra fem minutter og 20 sekunder inde i musikvideoen.

Hvad der ender med at ske med ham, viser videoen ikke, men til sidst ses Rihanna liggende indsmurt i blod i en kiste fuld af dollars. Kun hendes allerædleste dele er dækket af dollar-sedler.

Læs også:

Jo, Mads Mikkelsen er for alvor blevet en international filmstjerne efter sin hovedrolle i den amerikanske tv-serie 'Hannibal'. Denne gang er det blot ham selv, sadismen går ud over.