Fredag 2. oktober udsender Gry Harrit sin nye ep, der deler titel med det klassiske Lou Reed-album, 'Transformer'

Og man kan roligt sige, at Gry har transformeret sig selv, siden hun helt tilbage i 1997 deltog i Dansk Melodi Grand Prix med popsangen 'Mon du tænker en smule på mig'.

I dag er stilen ren rock. Og om den nye ep siger Gry Harrit selv:

»Det er en plade, hvor jeg reflekterer over, de mennesker jeg har mødt, og som har gjort mig til den, jeg er.«

Gry Harrit
Gry Harrit
Vis mere

Og spændende mennesker er der masser af.

I snart tre årtier har Gry således været én af Danmarks mest benyttede korsangerinder.

Stjerner som Michael Falch, Poul Krebs, Allan Olsen og Sebastian har nydt godt af Grys vokal, der kan passe ind i hvilken helst musikstil.

På Sebastians helt nye livealbum kan man således høre Grys stilsikre stemme. Og hvis alt går som planlagt og coronakrisen tillader det, så tager Gry Harrit på 50-års jubilæums turné med netop Sebastian i 2021.

Helt tilbage i 1997 var Gry Harrit med i Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Mon du tænker en smule på mig'.
Helt tilbage i 1997 var Gry Harrit med i Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Mon du tænker en smule på mig'. Foto: MIKAL SCHLOSSER
Vis mere

Her kan du nyde videoen til sangen 'Ta' Det Tilbage', der også er inkluderet på 'Transformer'.

Om videoen, der er skabt af multikunstneren Lars Studs, siger Gry:

- Det var sådan set Corona-restriktionerne, der førte til, at vi besluttede os for at forsøge at lave en animeret musikvideo. Jeg havde en idé til miljøet og der er en historie i teksten, som vi tog udgangspunkt i. Derefter gik det bare der-ud-af. Alt i videoen er animeret af Lars Studs.«

Som korsanger for Sebastian. Det er Gry helt ude til venstre (på scenen).
Som korsanger for Sebastian. Det er Gry helt ude til venstre (på scenen). Foto: Martin Ballund
Vis mere