Knejsende klasse i korridorerne
Det skinner ud af Magtens Korridorer, at de vil os det godt – og det er dette folkets bands fineste kvalitet blandt mange
MAGTENS KORRIDORER, turnépremiere, Viften, Rødovre.
Med mulig – ja, nok sandsynlig – undtagelse af kolportører af prøjsisk polka og østrigernes jammerlige jodle-jeremiader er jeg ret overbevist om, at denne verdens musikere som sådan føler sig anbragt hér på planeten med henblik på at bibringe deres publikum velvære, nærvær og den dér svært definerbare fornemmelse af, at der vitterlig er nogen hér i verden – sådan som den nu engang er – der vil os det godt.
Med noget godt.
Det må nu engang også være selve kunstens væsen, hvis man skal tage de store ord i brug. Og intet band, jeg kan komme i tanker om, formår som Magtens Korridorer i disse år at videreformidle bemeldte væsen til dét publikum, som af gode grunde elsker dem så højt.
Som atter understreget, da korridor-knægtene fredag aften indledte deres 2015 turné i Rødovres SViften, så er netop dette band i sjælden grad i øjenhøjde med folket. Alle os få, der er så mange af – for nu at parafrasere ham Larsen – som sagtens kan komme videre i en ond verden på vingerne af en sang fra et band, som fandeme er VORES, som vi er deres.
Os! Med de skrammede sjæle, de trodsigt bankende hjerter og en tosset tro på- for den skal sgu’ være der – at der er noget derude til os alle sammen.
Magtens Korridorer er vores band. Det ved de godt, og så leverer de også.
Med afsæt i sidste års bedste danske rockalbum, ”Før alting bliver nat”, spillede d’herrer Johan Olsen, Niklas Schneidermann, Terkel Møhl, Anders Ramhede og Rasmus Kern i Rødovre på fineste facon atter op til dét, de fleste af os velsagtens var kommet for. Nemlig bevidstheden om at man ville kunne forlade Viften med fornyet tro på tingene og modet på endnu en dag.
Sådan blev det også denne aften efter en koncert, hvor man blev forkælet med fornemme numre som ”Sorte stråler”, ”Festede alene”, ”Milan Allé”, ”Drømmer”, ”Jeg vil hellere dø” og ligeud fantastiske udgaver af to af dansk rocks bedste sange i nyere tid, nemlig ”Giv mig en dag” og ”I kolde stjerners lys”. For nu blot at nævne sølle syv.
Jo, Magtens Korridorers sange har fået mere tyngde i de senere år, og det har bandet heldigvis også. Jeg har trods alt hørt dem mange gange, men jeg mindes faktisk kun sjældent tidligere at have hørt dem spille så tungt og tight, som de gjorde i Rødovre. I det stykke kan Møhl og Ramhede på henholdsvis bas og trommer godt rejse sig og modtage folkets hyldest.
Bare rolig. Så alvorligt stemt denne anmeldelse end måtte være, så er en Magtens Korridorer koncert stadig – også – en fest. Men en fest hvor der i 2015 også er plads mellem skålene, skrålene og skrigene til at lægge en trøstende arm om skuldrene på dem, der måske er lidt kede af det og ikke helt spændt op til spurt over stepperne.
Som de siger i det store udland. . . ”and boy do we ever need it now!”
Knejsende og knusende klasse d’herrer i korridorerne. Og resten af jer: glæd jer til Magtens Korridorer rammer jeres pastorat.
