Et stænk af eftertanke ramte fredag formiddag bøgeskoven ved Skanderborg, da Søren Huss betrådte bøgescenen med sine sange fra 'Troen & Ingen'.
Søren Huss' 'Troen & Ingen' handler om at miste, leve med det, se lys i mørke og alt det, som er så svært at sætte ord på, når man har tabt dem et sted. Huss' sætter de ord på, tilsætter vemodige smukke og afvæbnende melodier, og når han gør det live, er det som at være i kirke. Ja, altså - måske ikke kirke er ordet, men som at være en del af en større ceremoni.En flig af alvor midt i Danmarks p.t. mest festlige skov.
Hans fantastiske band var synligt, velspillende og tilstede, men det var kun Huss man så og lyttede til.
Sange som 'Du er', 'Fra tanke til..' og 'Troen og Ingen' blev modtaget i stilhed, nogle steder med lukkede øjne og de blev præsenteret med et overskud, lidt humor og en taknemmelighed for at få lov til at dele. Undervejs fik han selskab Julie Maria, og de to sang en nyere sang - som jeg så ikke fangede navnet på - der for en stund fik melankolien til at lette. Det var tiltrængt, opdagede jeg, men koncerten trængte ikke til den lidt lettere upbeat sang - den blev bare bredere.
Da lytterhittet 'På et hav af udstrakte arme' blev spillet, gøs det både i band og blandt de fremmødte. Havet af hænder kom frem og roser blev kastet på scenen. Søren Huss føles, lyder og ser ægte ud, det kan ingen tage fra ham.
