Så stod man dér, lænet op ad en af Smukfests nye bølgebrydere i en solid metallegering, trykket tilbage af tonserhårde beats og urimeligt sangbare popomkvæd og tænkte, 'dét var satans'.

Orange konfetti i tusindvis, to dansere i blå jakkesæt med græskarhoveder, et par noble, britiske herrer på scenen, iklædt flouriserende orange jakkesæt og fez, som et par bizarre hofnarre i det royale discoland med samt et ekstatisk publikum, skrålende med på Knudemændenes Internationale - en gammel countrysang, oprindelig indspilet af Brenda Lee.

'Always On My Mind' selvfølgelig.

På den ene side absurd. På den anden et af de små, happy festivaløjeblikke, der vil blive hængende.

Inde bag sine sorte festivalrande under øjnene, kunne man sagtens rationalisere idéen om en Pet Shop Boys-koncert på Smukfest (hvor de sidst optrådte for ti år siden) ihjel og lade den 'go west' med retning af Brabrand eller en anden 'suburbia'.

For de to poparistokrater er lige så meget disco- eller techopop-grænsebrydere og feinschmeckere med en enorm portefølje af mere eller mindre kultiske, kunstneriske projekter - som de er hitmestre.

Dertil kommer så, at deres musik i dag er 'mormor-disco' for et ungt festivalpublikum, som en meget ung festivaldeltager formulerede det før koncerten.

Der var højest 2/3 så mange til Pet Shop Boys som til Burhan G og Mads Langer tidligere på dagen.

Uvidenhed kan undskylde meget, så lad os bare konstatere, at uden Pet Shop Boys havde Example (aka Elliot John Gleave), der mosler løs på Bøgescenerne, mens disse linjer skrives, muligvis vasket trapper i London.

Derfor optræder Neil Tennant og Chris Lowe på festivalerne i deres, dybt fascinerende cabaret-version med de største hit.

Med den pointe, at duoen entydigt fungerer bedst her, når de spiller deres største hit. 'One More Chance / A Face Like Tha't, 'Fugetive' og den mildt sagt corny version af George Gershwins 'Somewhere' - gammel Pet Shop Boys-favorit - kom ikke udover scenen.

Da var Tennant og Lowe 'being boring'.Men så er der jo 'It's A Sin', 'Rent', 'Domino Dancing', 'West End Girls'...

En blanding af forholdsvis enkel, men aller helvedes medrivende disco med Lowes tunge, tunge keybords, Tennants høje, vemodigt britiske vokal, sublime litterære tekster og så disse eminent fængende melodier og et suverænt flot show, futurisme a la Jean Paul Gaultier.

Jeg gik derfra med et kæmpe smil på munden.

For 23 år siden så jeg Pet Shop Boys og MC Hammer med få måneders mellemrum i Valby Hallen. Skulle man bedømme Tennant og Lowes koncert i aften på baggrund af Hammers tæerkrummende, pinlige optræden sidste år på Smukfest, skulle de have 27 stjerner.

De får fem.

Pet Shop Boys, Bøgescenerne, Smukfest 2014, Skanderborg, torsdag aften.