Det er ikke kun rigmændene Lars Seier Christensen og Martin Thorborg samt politikeren Søren Espersen (DF), der 'prepper' og er begyndt at forberede sig på, at Danmark kan ende i en form for krig.
Forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen holder sig heller ikke tilbage. Han mener, at alle burde kortlægge, hvor nærmeste beskyttelsesrum ligger. Og så er der særligt én ting, han mener, man bør huske.
»Jeg har den grundlæggende opfattelse, at det er bedre at være en smule beredt end at blive taget på sengen,« lyder det Peter Ernstved Rasmussen, der også er redaktør for forsvarsmediet Olfi.
»Man kan med meget små tiltag være bedre beredt end dem, der siger: 'Det sker aldrig på min vagt',« siger han og tilføjer, at han ikke er bange, men at han mener, at det er 'almindelig sund fornuft'.
Siden Putin invaderede Ukraine, er der kommet større fokus på at 'preppe' (engelsk slang for at forberede sig til en nødssituation).
Både i Norge og Sverige har regeringerne de seneste måneder opfordret borgerne til at have mad og drikke nok til mindst 72 timer. Og i Sverige har regeringen direkte sagt, at man 'bør forberede sig på krig'.
Senest er prepper-bølgen også begyndt at nå danskerne. Flere beredskabsfolk, politikere og andre danskere har fortalt, at de er begyndt at fylde deres lagre op.
Den vogn vil Peter Ernstved Rasmussen også hoppe med på:
»Lige nu har jeg kun forberedt mig mentalt, men det skyldes, at jeg er midt i en kæmpe flytning.«
»Men når jeg er kommet på plads om nogle måneder, så sørger jeg for at have lidt nede i kælderen. Bare sådan nogle soveposer og madrasser og lidt fornødenheder, så man er klar.«
Hvilke fornødenheder vil du ellers få fat i?
»Det vil være vand og konserves. Noget man kan varme lidt, og så har jeg sådan en gammel primus (gasblus, red.) fra jeg camperede som ung. Det er rart at have noget, som man kan bruge, hvis alt sætter ud.«
Peter Ernstved Rasmussen skal bo i et rækkehus og vil opbevare sit nødlager i kælderen. Han ved godt, at folk der bor i lejlighed ikke nødvendigvis har samme muligheder. Men derfor bør de alligevel forberede sig, mener han.
»Jeg mener, man bør finde ud af, hvad der er af beskyttelsesmuligheder der, hvor man bor.«
Hvordan gør man det?
»Man kan for eksempel overveje, hvor man kan tage hen, hvis krigen kommer. Man kan måske have nogle forældre eller venner på en gård, så man kan lave en aftale om, at man kan komme, hvis krigen kommer. Eller man kan se, hvor der er et beskyttelsesrum.«
Hvad er det for en slags beskyttelsesrum, man skal lede efter?
»Hvis Putin bliver virkelig sur på NATO, så kan man jo ikke afvise muligheden for at, at han sender et missil mod et NATO- land, hvor NATO er allersvagest. Og det er NATO i Danmark. Vi har intet at forsvare os med.«
»Hvis der kommer en luftalarm mod indkomne missiler, så skal man altså gerne ned et sted, hvor man har noget beskyttelse.«
Er det for eksempel en kælder?
»Det vil typisk være en kælder, en parkeringskælder eller andre steder, hvor man ikke får noget i hovedet, hvis ting falder ned. Selvom det er begrænset, hvor meget et missilangreb ødelægger, så kan det stadig godt forårsage nogle voldsomme ødelæggelser.«
Kan man bruge de gamle bunkere til noget?
»Det kan man helt sikkert, og jeg kan ikke forstå, at man fra myndighedernes side ikke snart kommer ud med en afdækning af, hvad er af bunkere i Danmark, som man kan bruge i tilfælde af en regulær alarm.«
Statsminister Mette Frederiksen har ellers meldt ud, at der ikke er nogen grund til panik, og at danskerne ikke behøver at have mad på lager. Hvorfor er du ikke enig?
»Jeg forstår ikke, at man ikke fra regeringens side har gjort mere for at være klar. Det handler ikke om at skabe frygt. Tværtimod handler det om at skabe ro. Og hvordan skaber man ro? Det gør man ved at være forberedt på det værste.«
Hvor mener du ellers, at Danmark bør være beredt?
»Man burde se på, om vi har nok af det, vi skal bruge? Skal vi sørge for igen at få opbygget nogle beredskabshospitaler og sådan nogle ting, så vi i virkeligheden bare er klar, hvis der sker noget.«
»Myndighederne har ikke engang sendt en lille folder ud, hvor man gør folk opmærksom på, at det kan være godt at have en transistorradio og nogle rede penge, lidt vand eller noget dåsemad.«
»Jeg mener ikke, det er alarmistisk. Det er sund fornuft, og det burde man have gjort for længst. «
Hvad er du mest bekymret for?
»Det er meget vigtigt at sige, at jeg ikke er bange for noget. Det er jeg ikke. Jeg har heller ikke en forventning om, at der kommer noget.«
»Men den største trussel er i virkeligheden sådan en cybertrussel, hvor russerne jo kan lægge vores bankvæsen ned eller el systemer.«
»Det undrer mig, at myndighederne ikke bare gør sådan lidt ud af det ved at sige, at skulle det ske, så kan du altså hjælpe dig selv ved lige at sørge for at have nogle rede penge eller have dit og dat.
Hvad tænker du er det vigtigste at huske?
»Det allervigtigste er måske at få skrevet telefonnumre ned på en fysisk seddel, så man kan kommunikere, hvis man får fat i en nødtelefon, hvis alt net går ned.«
