En finanskrise. 

Det kan i værste fald være konsekvensen, hvis ikke der kommer regulering af teknologien inden for kunstig intelligens. 

Sådan lyder den dystre advarsel fra chefen for den amerikanske børsmyndighed (SEC), ifølge Financial Times.

»Det er ærlig talt svært at bringe spørgsmålet om finansiel stabilitet på banen, fordi det meste af vores regulering handler om individuelle institutioner, individuelle banker, individuelle pengemarkedsfonde, individuelle mæglere – det ligger bare i tingenes natur. Og det handler om et bredt emne, hvor mange institutioner kan være afhængige af den samme underliggende basismodel,« siger han til Financial Times.

For ham at se risikerer vi, at stå over for en krise i slutningen af 2020erne eller i begyndelsen af 2030erne.

Han har ifølge The New York Times i årevis holdt øje med de mulige konsekvenser af udbredelsen af kunstig intelligens. 

Han var bag 2020 en af forfatterne bag en rapport, der spåede, at få AI-selskaber vil skabe fundamentet og værktøjerne, som fremtidige selskaber inden for kunstig intelligens vil blive bygget på og med.

To-tre modeller ville ifølge rapporten danne rammen i økosystemet, hvilket ville gøre et finansiel sammenbrud mere sandsynligt, fordi »når én model eller et datasæt bliver centralt, øger det flokmentaliteten, hvilket betyder, at alle vil stole på den samme information og reagere ens.«

»Denne teknologi vil være centrum for fremtidige kriser, fremtidige finansielle kriser,« advarede Gensler i den forbindelse.

Børsmyndighederne ser samtidig en risiko for, at kunstig intelligens vil få forrang over investorerne, fordi selskaberne vægtede kunstig intelligens højere end den enkelte investors rettigheder