En usædvanlig tæt alliance mellem miljøminister Eva Kjer Hansen (V) og en omstridt landbrugslobby truer ifølge eksperter en af de seneste 30 års største succeshistorier for dansk natur: den vellykkede genopretning af dyre- og plantelivet i vores åer og andre vandløb.

Det skriver BT.

Eva Kjer Hansen er på vej med nye retningslinjer for kommunernes vedligeholdelse af mange tusinde kilometer vandløb rundt om i landet, hvor fisk og planter i dag stortrives, og hun har netop udpeget en arbejdsgruppe til at udarbejde planen.

Men BT kan i dag afsløre, at miljøministeren bag kulissen reelt er styret af magtfulde landmænd i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der vil have kommunerne til at følge nye og for landbruget langt mere gunstige retningslinjer, når de renser vandløbene.

BT kan via en aktindsigt dokumentere, at store dele af Miljø- og Fødevareministeriets kommissorium for den nye arbejdsgruppe mere eller mindre er kopieret fra et udkast fra Bæredygtigt Landbrug.

Den kendte miljø-journalist og forfatter Kjeld Hansen kalder ministerens håndtering for “fuldstændig uhørt”:

»Det her hedder klientelisme. Jeg kender ikke fortilfælde, hvor en minister og en regering fuldstændig utilsløret forkæler et lille erhverv, som vi nu ser,« siger han.

Det er i dag almindelig praksis, at kommunerne i forbindelse med rensning af åer og vandløb efterlader noget plantevækst, såkaldt grøde, af hensyn til miljøet, da det er her smådyr og fisk finder føde og gemmesteder.

Men ifølge Bæredygtigt Landbrug bør kommunerne skære mere grøde væk, så vandet løber lettere fra markerne - det kaldes afvanding. Derfor foreslog organisationen til ministeren, at kommissoriet skulle indeholde afgørende sætning:

»Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund besluttet, at rapporten skal revideres. Der skal udarbejdes en egentlig vejledning om grødeskæring og vandløbsforvaltning, der sikrer effektiv og velfungerende afvanding. Herudover skal den i videst muligt omfang tage hensyn til vandløbenes miljøtilstand.«

Det er i ministerens kommissorium blevet til:

»Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund besluttet, at der på baggrund af gældende lovgivning udarbejdes en vejledning om grødeskæring, hvor formålet er at sikre en effektiv og velfungerende afvanding - dog under hensyntagen til vandløbenes miljøtilstand.«

Bent Lauge Madsen, pensioneret biolog fra Miljøministeriet og hovedmanden bag den danske vandløbslov fra 1982, mener, at ministeren ukritisk viderefører Bæredygtigt Landbrugs synspunkter.

»Det springende punkt er, hvor meget hensyn man vil tage til miljøet, og som jeg læser kommissoriet, kan det kun fortolkes derhen, at afvanding af landmændenes marker skal have førsteprioritet. Der skal skæres mere grøde og graves mere i vandløbene, hvilket vil ødelægge de markante miljøforbedringer, vi har nået i nogle af disse strækninger,« siger han til BT.

Eva Kjer Hansen bekræfter at hun er “inspireret” af landbrugets lobbyister, men afviser, at det er et problem.

»Jeg tager gerne imod forslag fra borgere, virksomheder og organisationer. Hvis der er nogle rigtig gode formuleringer, har jeg intet problem med at anvende dem,« siger hun:

»Jeg mener sagtens, at man kan sikre vandafledning og fiskelivet i vandløbene. Det handler om at tænke sig om, når man grødeskærer.”

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er for meget grøde lige nu skyld i, at deres marker oversvømmes og forsumper.

»I en 20-25-årig periode har grønne organisationer fejlagtigt ment, at alt vand er godt. Men vi kan se, at både vandløb, marker og sågar byer lider under det,« siger organisationens formand Flemming Fuglede Jørgensen.

Han anser Eva Kjer Hansen for at være en »superminister« og roser hende for at bruge Bæredygtigt Landbrugs idéer og formuleringer i det nye kommissorium:

»Jeg er faktisk lidt stolt af det arbejde, vi har opnået. Vi er blevet holdt uden for døren af den forrige regering, men når realistiske mennesker fremfører sandheden, så bliver den til sidst hørt.«

LÆS MERE I BT MANDAG

Se dokumentationen for afskrift

Læs hele konfrontationen med ministeren

Sådan vil dyrelivet blive ramt