Bopa-lederen Børge Thing var respekteret og snarrådig. Nu får han en mindeplade på Axeltorv i København, hvor det i 1944 lykkedes ham at vriste sig fri af en anholdelse.
Opret abonnement på BT PLUS og læs beretningen om Børge Things dramatiske flugt fra Gestapo den 9. maj 1944.
En dramatisk begivenhed fra modstandskampen i København får nu sit eget mindesmærke. En bronzeplade til ære for modstandsorganisationen Bopas sabotageleder Børge Thing bliver 10. januar sat op uden for Axelborg Bodega ved Axeltorv.
Den over 70 år gamle episode begyndte med, at en håndfuld Gestapo-folk med Kriminalrat Willi Glosch i spidsen pludselig stillede sig med skudklare pistoler omkring et bord på værtshuset. Fire mænd havde lige sat sig og åbnet en øl. Datoen var 9. maj 1944, og de blev erklæret for anholdt. En af dem var den 27-årige Thing, der havde dæknavnet ’Brandt’. Gestapo-folkene førte dem ud af bodegaen.
Mændene havde været fandenivoldske, for de havde valgt at holde deres møde på en beværtning, der lå inden for synsvidde af Gestapos hovedkvarter på Dagmarhus – kun få hundrede meter væk.
Elskede værtshuse
Bopa-folkenes svage punkt var værtshusbesøg. Kernetropperne bestod af lærlinge og smedesvende, og værtshuse var en indgroet del af kulturen. Det vidste Gestapo godt, og tyskerne overvågede udskænkningssteder, som de mente, at modstandsfolk frekventerede. Børge Thing var selv blikkenslager. Han havde en stærk personlighed, og han nød enorm respekt blandt sine folk.
Sabotøren Aage Staffe, der dengang var 19 år og havde dæknavnet ’LilleJohn’, oplevede flere gange at få skideballer af ’Brandt’. Men så var der ikke nogen misstemning bagefter. Han var den fødte leder. Han deltog selv i aktionerne og skånede ikke sig selv, sagde Staffe, da initiativet til mindepladen blev taget for et år siden. Aage Staffe var med i initiativgruppen, bestående af fire modstandsveteraner, og han er et eksempel på, at tiden er ved at rinde ud for frihedskæmperne. Staffe er død i mellemtiden, og det samme er en anden af initiativtagerne. Kun to er tilbage til at deltage i afsløringen.
Umiddelbart efter anholdelserne på Axelborg Bodega tog Willi Glosch sig personligt af ’Brandts’ bevogtning. Glosch havde noget, han skulle have oprejsning for. En episode lige omkring hjørnet mindre end tre måneder tidligere, den 17. februar, havde gjort ondt. Dengang havde Gestapo fået opsnuset, at en anden central Bopa-sabotør Jørgen Jespersen (’KK’) skulle møde en mand ved Vesterportbygningen. Manden dukkede imidlertid ikke op.
Manden med tyrolerhatten
»Jeg vadede lidt rundt, og pludselig kommer der en lille, halvfed civilklædt mand med tyrolerhat og barberet nakke og erklærer mig på gebrokkent dansk for anholdt af tysk kriminalpoliti,« fortæller Jørgen Jespersen i sin erindringsbog fra 1993, Afdeling KK.
Manden med tyrolerhatten var Glosch.
»Han viser mig sin Walther 7,65 pistol i lommen og fortæller mig, at jeg skal følge stille med ham,« skriver ’KK’ videre.
Ud for Vesterport Station lykkedes det den 17-årige Jørgen Jespersen at afsikre en pistol, han havde i sin lomme, under påskud af at skulle pudse næse. Han passerede lidt efter Axeltorv med Gestapo-mandens pistol i siden. Pludselig råbte sabotøren ’Pas på bilen!’, og da Willi Glosch et øjeblik blev uopmærksom, stak ’KK’ hånden ned i lommen, affyrede pistolen gennem frakken og sårede Gestapo-manden.
Jørgen Jespersen løb i siksak mod en sporvogn med Glosch skydende efter sig. ’KK’ hoppede op og forega½v at være lige så opskræmt og forundret over, hvor den lyd af skud dog kom fra, som de øvrige passagerer.
Sporvogn og taxa
Man må gå ud fra, at Glosch tre måneder senere var ekstra forsigtig uden for Axelborg Bodega, for alt for meget lignede en gentagelse, selv om det nu var forår i stedet for en kold februardag.
»Et stykke fra restauranten kom en sporvogn forbi og skabte sabotagelederen den chance til flugt, han benyttede,« fremgår det af bogen ’Bopa Sabotage’, som Børge Thing udgav sammen med en medforfatter i 1945.
»Han sprang så pludseligt ud foran sporvognen, at Glosch slet ikke fik trykket pistolen af, og inden sporvognen var passeret, så skudfeltet atter var frit, var flygtningen sprunget på en forbikørende taxa og ude af Kriminalrat’ens rækkevidde.«
»Kør, for helvede, mand!« skreg ’Brandt’, og chaufføren speedede op og kørte ud på Amager over Langebro med sabotøren stående på trinbrættet og med en hånd indenfor.
Børge Things flugt betød, at Bopa stadig havde sin samlende kraft med, da organisationen de følgende måneder lavede sine store sabotager, med sprængningerne af Globusfabrikken i Glostrup 6. juni 1944 og Riffelsyndikatet 22. juni som de mest kendte.
Nyt skridt i kampen
De to aktioner betegnede et nyt skridt i den danske modstandskamp, der to år før så småt var begyndt med natlige ildspåsættelser ved hjælp af en ’fredagsberlinger’ (dengang ugens tykkeste avis) eller hjemmelavet sprængstof, hvis det gik højt. I sommeren 1944 var Bopa nået frem til at kunne foretage større partisanangreb ved fuldt dagslys.
’Brandt’ var hovedfiguren, men ifølge historikeren Esben Kjeldbæk ville Bopa næppe være gået ned med flaget, selv hvis Børge Thing var endt i Ge-stapos torturkampe.
»Jeg tror ikke, de ville være blevet lammet. En af de andre ville have erstattet ham. Kampens hårde vilkår udvalgte lederne,« siger Kjeldbæk, der har skrevet bogen ’Sabotageorganisationen Bopa 1942-1945’.
Han henviser til, at organisationen var et stærkt kollektiv. Da Børge Thing blev sabotageleder i januar 1944, var baggrunden, at hele den daværende ledelse blev arresteret under et værtshusbesøg. Men organisationen bestod.
Relevant lokalitet
Idéen til mindepladen opstod, hos nogle Bopa-veteraner, der var til stede, da der i Assens sidste år blev afsløret en mindesten over den jyske nedkastningschef Jens Toldstrup.
Sådan én må vi også have, synes tanken at have været, og kredsen på fire tidligere frihedskæmpere tog bl.a. kontakt til billedhuggeren Lotte Olsen, der havde kreeret Toldstrupstenen.
Niels Gyrsting, formand for foreningen Frihedsmuseets Venner, skal holde talen ved afsløringen af mindepladen. Han synes, opsætningen af pladen er en fin idé.
»Jeg synes, det er knaldgodt for bevidstheden om besættelsestiden. Mindepladen gælder en af modstandskampens helte, og den bliver sat op et centralt placeret sted. Jeg har svært ved at se et mere relevant sted,« siger Gyrsting.
Historikeren Esben Kjeldbæk er enig.
»Jeg kan godt lide, at man sætter den slags mindeplade et sted, hvor tingene ser nogenlunde ud som dengang. Der er også på en anden måde noget sigende over stedet. Bopa-folkene var bypartisaner – og det var netop bymiljøet, der muliggjorde ’Brandts’ flugt ved sporvognen,« siger Kjeldbæk.
