Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Ahmed Mahmoud har modtaget kontantbeløb i milliardklassen. Det passer ikke. BT retter og beklager.
Log ind på BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Ahmed Mahmoud og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Ahmed Mahmoud har modtaget kontantbeløb i milliardklassen. Det passer ikke. BT retter og beklager.
Lige nu er jeg på idrætshøjskole ... som et barn fra ghettoen med forældre uden mange ressourcer er jeg nu gået i gang med at prøve alt det, der ikke var ressourcer til. Håndbold, fodbold, badminton og meget andet. Nu, hvor jeg er ældre, vil jeg møde det. I mandags var jeg til såkaldt bondegymnastik, gammeldags gymnastik, og det var sjovt.
Man skal ikke have berøringsangst i forhold til at prøve noget nyt eller møde fremmede, man skal bare kaste sig ud i det. Når folk taler om, at højskoler er vigtige for integrationen, spørger jeg dem tit: Har du selv været der? Og de svarer som regel nej. Så tag dog af sted!
Jeg er nødt til at tage imod mange verbale tæsk, fordi ... jeg nogle gange siger tingene hårdt og mere ærligt, end de fleste kan tåle. Desværre har vi en berøringsangst, der holder os tilbage fra at tale om bestemte problemer, og lige så snart man bryder den, så reagerer folk på det. Ikke altid positivt. Jeg siger jo noget, der ikke er løgn. Det er sandheden, og den kan jo gøre ondt. Ikke fordi det skal lyde klichéagtigt. Men ikke alle har lyst til, at man taler om det, der sker derude.
Sandhederne i min bog gjorde mig populær, men også upopulær. Det kommer an på, hvem man står overfor. Man tager fejl, hvis man tror, det generelt er indvandrere, der blev vrede. Der er lige så mange etniske danskere, som blev det.
De etniske danskere bliver rasende, fordi de er chokerede i en sådan grad, at de ikke mener, det kan være rigtigt.
Så er der er også dem, der ikke kan kontrollere deres raseri, som bare mener, jeg skal fise hjem, hvor jeg kommer fra. Men jeg er altså født i Danmark, og jeg er maskinmester i Novo Nordisk og betaler topskat. Når jeg fortæller det, tier de stille, for mange af dem er selv på kontanthjælp eller førtidspension. Når de langer ud efter mig, langer de ud efter den forkerte.
Jeg var engang misundelig på ... mine brødre. De gik jo rundt og var strandløver med deres sixpack-mave, jeg gik jo bare rundt og lignede en halvt mast ballon, der var højere, hvis jeg lå på siden. Man kan sige, at misundelse er en grim ting, men man kan nok også lære noget af det. Sidst, jeg så mine brødre, var det som om, de var ved at blive runde i det, og jeg er ved at tabe mig.
Jeg indrømmer gerne, at jeg tuder ... når jeg sætter en film på. Jeg er helt ærlig lige nu og tør godt indrømme det. Hvis der bliver sat en film på, hvor to mennesker, som har kæmpet for at nå frem til hinanden, til sidst mødes og krammer hinanden, så strømmer tårerne ud. Eller programmet ’Sporløs’. Jeg har set alle afsnit, og jeg vræler hver gang.
Den eneste mulige måde, vi kan undgå terror i fremtiden, er ... desværre ikke noget, jeg kan give et håndfast svar på. Vi kan desværre aldrig undgå terror, man ser den udført af psykopater, det er gået helt galt for. Lad mig i stedet citere Halfdan Rasmussen:
’Lad aldrig dine drømme slå bro til vold og drab. Lad åndens kilde strømme mod fredens fællesskab. At værge er at bære sin brynje uden sværd, Først da vil drømmen være den største tanke nær’.
Det er den vej, vi selv skal vælge, ellers er vi ikke meget bedre end dem, der forsøger at kvæle vores frihed.
Hvis vi alle i Danmark skal være lidt gladere, synes jeg, vi skal ... mødes. Være sammen, dyrke fællesskabet i stedet for at så mange danskere er alene.
Jeg har set en statistik, der viser, at danskerne er det gladeste folk, men vi er også det folk, der tager flest lykkepiller. Rigtig mange er ensomme. Jeg tror, vi nogle gange skal træde et skridt tilbage og leve i nuet i stedet for at realisere os selv. Man skal ikke glemme fællesskabet med venner og familie. Det handler for meget om ’mig, mig og mig’, og lige pludselig handler det kun om dig selv, for du er helt alene.
Hvis ikke vi tager fat nu, er Danmark om ti år ... det samme, som det er i dag med forfejlet integration og arbejdsløshed. Politikerne misbruger systemet for at få en fed løn, og man taler meget om udgifterne til kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, men ikke om de 9,1 mia. kroner, som Skat mistede til udlandet. Eller politikerne, der selv får den fedeste hyre og går tidligt på pension før alle andre. Der er en ulighed, der skal laves om på. Og der skal være styr på Skat. Man føler sig til grin, når de er så lette at narre.
Jeg begår tit den dumhed, at ... jeg efterlader min toiletrulle derhjemme med et halvt stykke papir på. Når der er gæster på besøg, kan de ikke finde en ny rulle, så de er tvunget til at kalde derudefra.
Det bedste ved at være maskinmester er ... alle de muligheder, uddannelsen har givet.
Jeg arbejder i verdens bedste virksomhed, Novo Nordisk, og kan rejse til udlandet eller arbejde som konsulent.
Efter jeg er blevet forfatter i november 2014... eksploderede det hele. Jeg måtte tage fri fra arbejde en hel uge, fordi journalister, radioværter og tv-værter ville tale med mig. Det eneste, jeg havde lavet før, var et enkelt debat-indlæg i Politiken, og pludselig var jeg med i paneldebatter og foredrag.
Jeg burde sige undskyld til ... en pige fra folkeskolen, for jeg kunne godt se, hvad der var ved at ske med hende.
Hun blev gift med en, hun selv havde valgt, men vi andre var klar over, at der ikke var tale om en god person. Hun fik sin vilje, og jeg mener, det gik galt. Jeg tror, hun lever i et forhold med vold.
Jeg burde have gjort noget. I dag kan jeg ikke komme i kontakt med hende, hun er ikke på facebook, har ikke telefon, og jeg tror, hun lever afsondret fra omverdenen.
Det gør mig glad, når ... forskellige mennesker fra forskellige kulturer og nationaliteter mødes og lærer hinanden at kende. Ligesom jeg lige nu gør på Nordjyllands Idrætshøjskole. Det er kun ved mødet med det fremmede, at vi kan lægge fordommene fra os.
Det gode ved at være mig er ... mit job og mit forfatterskab. Jeg føler mig virkelig heldig, fordi jeg har muligheden for at leve det liv, jeg ønsker at leve. Nu mangler jeg bare også at møde min familie fysisk. Jeg nøjes med at tale i telefon med dem. Jeg kan godt tilgive dem. Det gjorde jeg, inden bogen udkom. Jeg er ikke vred eller frustreret, og så længe jeg taler i telefon med dem, kan jeg altid lægge på, hvis der opstår støj på linjen.
Ahmad Mahmoud er dett næstyngste af syv børn. Som femårig flyttede han med familien til det almene boligkvarter Askerød i Hundige, som han siden har skildret i bogen ’Sort land’. Imod familiens traditioner flyttede han som ung mand hjemmefra, selvom han stadig var ugift, og færdiggjorde en uddannelse som maskinmester. I ’Sort land’ skildrer Mahmoud livet i Askerød med tæsk i hverdagen, koranskoler, arrangerede ægteskaber, bander og fastlåste kønsrollemønstre. Bogen er skrevet som et opråb til dem, der lever i disse kulturelle parallelsamfund. ’Sort land’ vakte stor opsigt og har ligget på bestsellerlisterne for selvbiografier i flere måneder siden udgivelsen.
