Helle Stangerup var i 10 år gift med lensgreve Adam Wilhelm Knuth. De boede sammen på Knuthenborg Slot og opbyggede Knuthenborg Safaripark sammen. Men ægteskabet endte brat som en kæmpe skandalehistorie i medierne, da Adam W. Knuth smed Helle Stangerup på porten efter et måneder langt hospitalsophold.

Hun havde gennemgået en kompliceret rygoperation og skulle gå med jernkorset og krykker.

I et interview med Billed-Bladet fra 2011 fortæller Helle Stangerup, at hun efter indlæggelsen blev kørt hjem til Knuthenborg Slot i en ambulance. Falckredderne bar båren ud, men Adam W. Knuth kom dem i møde og meddelte kortfattet den syge Helle Stangerup, at hun måtte finde sig et andet sted at bo.

Læs også:

Anden kvinde flyttet ind

Han havde indledt et forhold til en anden kvinde, som var flyttet ind på slottet, mens Helle Stangerup lå på hospitalet.

»Jeg var godt klar over, at vores ægteskab sang på sidste vers, men selvfølgelig var jeg rystet. Hvilken kvinde vil flytte ind i en syg hustrus hjem? Jeg har hørt mange historier om kvinder, der vil udmanøvrere en mands hustru, men det her var dog det groveste, sagde Helle Stangerup til Billed-Bladet i 2011.

Læs også:

fdasfsdf

Siden den dag måtte Helle Stangerup klare sig alene med de to sønner Christoffer og Marcus.

Det skulle gå 31 år før hun igen satte sine ben på Knuthenborg Slot. Denne gang fordi sønnen Christoffer skulle giftes.

Helle Stangerup blev aldrig gift igen. »Jeg var vældig, vældig brændt, og har haft svært ved at tro på det her med, at ’jeg elsker’ dig’,« sagde hun til Billed-Bladet.