Danmarks spidser med statsminister Helle Thorning-Schmidt og Hendes Majestæt Dronningen i front indtog fredag Dybbøl Banke for at markere det historiske nederlag her i 1864, der ændrede Danmark for bestandig.

Dybbøl Banke 150 år

Hundredevis af danskere trodsede i går den kolde blæst og det uvejsomme terræn ved Dybbøl i Sønderjylland. 75 fanebærere stod linet op i vinden i den imponerende ’Kongeskanse’, mens talere afløste hinanden på talerstolen. Og de smukke stemmer fra Sønderborg pigekor fik smilene frem på selv de mest bekymrede ansigter i forsamlingen.

Alle var de kommet for at mindes en af de sorteste dage i Danmarks historie. Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864, hvor preusserne stormede de danske skanser, hvilket blev indledningen til enden for Danmarks kamp for Slesvig.

Mistede en tredjedel af Danmark

Blandt de fremmødte var Helle Thorning-Schmidt, der under sin tale ikke lagde skjul på slagets betydning – her 150 år efter.

- Slaget i 1864 ændrede Danmark. Vi mistede en tredjedel af vores areal og en mio. af vores indbyggere. Slaget har den dag i dag ændret forståelsen af det at være dansker, sagde hun med henvisning til, at Danmark endte med, at det bl.a. måtte afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Statministeren fortalte herefter om sin egen families involvering i den afgørende krig. Hendes oldefar var med under slaget:

- Mange af os har oldefædre eller tipoldefædre, som deltog i krigen. Og jeg har fundet ud af, at min morfars far, Ferdinand Eusibius Sørensen, blev skudt under krigen, hvilket han overlevede. Så han er ret verdensberømt i min familie.

Nederlaget har haft afgørende betydning for den rolle, Danmark siden har indtaget internationalt, grundet vores mindre størrelse efter slaget, forklarede hun.

- Det tog os mange år at forstå, at et lille land ikke skal lukke sig om sig selv. Ud af nederlaget voksede derfor det moderne Danmark med velfærd og demokrati. Så når vi i dag mindes, så gør vi det med en ukuelig tro på, at Danmark er værd at kæmpe for – dengang som nu, lød det fra statsministeren, der for en gangs skyld blev klappet ned fra scenen i det jyske.

’Vi skal lære af krigen’

Også flere oppositionspolitikere var troppet op på skansen. BTs udsendte mødte således en ganske forfrossen Pia Kjærsgaard i forsamlingen.

- Mens man går her og fryser og kigger på de her omgivelser, kan man ikke lade være med at tænke på de forfærdelige ting, som danske soldater blev udsat for lige her. Jeg er mødt op, fordi vi skal lære af den modbydelige krig, sagde hun.

Hendes Majestæt Dronningen lagde under sin tale især vægt på de positive ting, der trods alt er kommet ud af nederlaget. Hun forklarede, at den fred og samhørighed, der efterfølgende er skabt mellem Danmark og Tyskland, bør tjene som forbillede i andre konflikter.

- Om tabene var danske eller tyske, så var de jo lige smertelige. Det vigtige er, at man på hver side efterfølgende gjorde sit for forsoningen. Og de ting, der er sket siden mellem vore lande, viser, at selv den alvorligste stridighed kan lægges bag os, når viljen er til stede.