Tusindvis af familier fik revet tæppet væk under sig, da regeringen i sidste uge besluttede at flytte 3.900 statsjob til provinsen. For en familie i Værløse er Bornholm pludselig blevet en del af fremtiden
Huset dufter af boller i karry, da 9-årige Silas Ziegler Find træder ind ad døren i sin blå fodboldtrøje fra Værløse Boldklub. Mor, far og søster sidder ved bordet og spiser. »Vi vandt! 3-2,« siger Silas med et triumferende smil.
Modstanderne var ærkerivalerne fra Farum Boldklub, mens holdkammeraterne er de samme drenge, som Silas går i klasse med. Vennerne, boldklubben og skolen er altid kun et par kilometer væk. Så da Silas hørte, at regeringen vil flytte mors job til Bornholm, var han ikke i tvivl. »Det bliver uden mig. Jeg bliver her.«
Først kom chokket. Nu har alvoren sneget sig ind på de knap 4.000 udflytningsramte offentligt ansatte, der skal beslutte, om de vil begynde et helt nyt liv og flytte med jobbet til for eksempel Sønderborg, Hjørring, Esbjerg eller Ringkøbing.
I huset i Værløse taler de om Bornholm, for Karina Finds arbejdsplads flytter fra begyndelsen af 2017 fra København til Rønne.
Karina Find forstår stadig ikke, hvorfor det lige blev Bornholm. Hun er politisk konsulent i Rådet for Socialt Udsatte. Meget af rådets arbejde foregår i København og Odense, hvor de udarbejder rapporter og holder møder med politikere. Der er egentlig ikke rigtig nogen grund til at tage turen til klippeøen – udover at kontoret i fremtiden skal ligge der. »Det minder om en tvangsdeportation, ingen er blevet spurgt,« siger hun.
’Det gør I bare ikke’
Det er ikke fordi, der er noget galt med Bornholm, siger Silas. Familien har holdt sommerferie på solskinsøen seks gange. »Men jeg har jo mine venner her,« siger han og øser ris og karryboller op. Hans søster Selma på 11 år reagerede også: »Jeg tænkte, hvorfor skal vi pludselig være derovre.« Og tanken blev til et kontant svar: »Det gør I bare ikke. Ej mor – så må du simpelthen finde et andet arbejde.«
Og netop den overvejelse går Karina Find i lighed med tusinder af andre offentligt ansatte rundt med. Tankerne bliver luftet ved middagsbordet.
Hvornår er et job vigtigt nok til, at man rykker familien op med rode? Og kan hendes mand, gymnasielæreren Frits Ziegler, få arbejde på Bornholm? »Jeg underviser i musik og idræt, og det vil ikke være særlig nemt at få et job – og så er vi jo lige vidt,« siger han.
»Ja, og hvad hvis vi flytter derover, og de så beslutter at flytte arbejdspladsen tilbage igen? Eller hvis politikerne nedlægger rådet? Der er alt for mange ukendte faktorer,« siger Karina Find.
Det bliver også vinter derovre
Og så er der huset i Værløse, som familien købte i 2009, men som de først nu er ved at finde sig ordentligt til rette i. Nye vinduer, nye gulve, ny pejs og nyt køkken. I indkørslen står en palle med isolering til det nye udhus, hvor Selma skal bo.
Et stenkast nede ad vejen bor Karina Finds barndomsveninde. Deres familie og venner bor i københavnsområdet. De nyder at gå til koncerter og se teater i København.
Så selv om familien elsker at besøge solskinsøen, virker den alligevel utrolig langt væk fra alt det andet, de elsker. »Det kan godt være, der er sol over Gudhjem. Men det bliver også vinter derovre,« griner Karina Find.
Hun har brugt den sidste uge på at overveje mulighederne, og i dag er hun splittet. På den ene side vil hun søge et nyt job, hvis det rigtige dukker op. På den anden side er hun klar til at give Bornholm en chance, men det indebærer at pendle fra Værløse.
»Jeg elsker mit arbejde og holder vildt meget af mine kolleger. Så jeg er lidt ærgerlig, men samtidig har jeg det sådan, at jeg er nødt til at tage kampen op. Det kan være, det virker utopisk, men jeg vil prøve at pendle, selv om det nok bliver dyrt i længden. Det kan være, vi kun skal være der en dag eller to om ugen«.
