Kvinder kommer ikke til kønsopdelt svømning på grund af social kontrol. Blufærdighed eller et fysisk handicap er ofte grunden, siger en vred talskvinde.

Hun er klar i mælet – og vred:

»Det her var ikke et problem, hvis det var foregået i Risskov. Det er kun fordi, det er i Gellerup, og fordi det overvejende er muslimer, som benytter sig af tilbuddet,« siger Elsebeth Frederiksen, talsperson for støttegruppen ’Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet’.

I godt 10 år har kvinder hver lørdag eftermiddag fra kl. 15 til 18 kunnet bade uden mænd i Gellerupbadet, placeret midt i Gellerupparken i det vestlige Aarhus. Men nu er det slut. Et stort flertal i Aarhus Byråd besluttede i forgårs at forbyde kønsopdelt svømning i offentlig åbningstid i de kommunale svømmehaller. 26 ud af 31 byrådsmedlemmer stemte for forslaget.

Men spørger man Elsebeth Frederiksen, så rammer forbuddet mod kvindesvømningen helt skævt. Det handler ikke om, at indvandrermænd tvinger deres kvinder til at blive hjemme, hvis begge køn har mulighed for at svømme, mener hun.

Otte ud af 10 er muslimer

Støttegruppen foretog i november en undersøgelse blandt kvinderne, og her angav kun én ud af de 65 adspurgte, at andre bestemte, hvem de måtte svømme med.

Undersøgelsen afslørede desuden, at 80 procent af dem, som benyttede sig af tilbuddet, var muslimer, 56 procent var gift, 76 procent talte flydende eller næsten flydende dansk, og langt hovedparten var i job eller under uddannelse.

»Det eneste, politikerne får ud af det her, er, at de fratager en stor gruppe ressourcestærke kvinder en mulighed for at få motion og vedligeholde deres netværk med hinanden. De kvinder, vi har talt med, siger, at de jo aldrig var kommet af sted til svømningen i første omgang, hvis de blev kontrolleret af deres mænd. Kvinderne kommer af helt andre personlige grunde. Det kan være blufærdighed eller skam over fysiske handicap. Andre har f.eks. været udsat for overgreb. Så forbuddet rammer helt forbi,« siger Elsebeth Frederiksen.

Debatten om kønsopdelt svømning har raset, især efter at det sidste år kom frem, at Hovedstadens Svømmeklub fik offentlig støtte til såkaldt kønsopdelt svømmeundervisning. For mens tilhængere har argumenteret for, at kvindesvømningen lokker nydanske kvinder ind i foreningslivet og ud af den sociale kontrol i konservative muslimske miljøer, har modstanderne omvendt ment, at tiltaget er et udtryk for misforstået hensyntagen, der modarbejder integrationen og danske kerneværdier.

Elsebeth Frederiksen er selv beboer i Gellerup og har jævnligt benyttet sig af kvindesvømningen. Hun var der så sent som i lørdags sammen med ca. 80 andre kvinder og deres børn. Det er Venstre i Aarhus Byråd, der har stillet forslaget om et forbud. I indstillingen står der bl.a., at ’det er et kendt problem, at etniske kvinder mangler tilladelse fra deres samlever til at deltage i aktiviteter, hvor andre religioner også deltager, som eksempelvis svømning’.

Hvad mener du?

BT har spurgt en række brugere af Gellerupbadet, hvad de synes om Aarhus Byråds beslutning om at stoppe den kønsopdelte svømning i de kommunale svømmehaller:
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Kathrine Mølhave, 25 år, marketingmedarbejder:

»Det er en tåbelig beslutning. Det handler jo ikke kun om religion, det er lige så meget et blufærdighedshensyn. At man måske ikke har lyst til at vise sig i badedragt foran fremmede mænd. Det kender jeg da fra mig selv.«

Elsebeth Frederiksen fra ’Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet’

mener, at beslutningen om at forbyde kvindesvømningen ’rammer helt forbi’.

Gülünar Aydin, 47 år, førtidspensionist:

»Byrådets beslutning er noget hø. Det tager friheden fra en række kvinder, det har haft kvindesvømningen som et fristed, hvor de har haft et fællesskab med hinanden og deres børn. At kalde det et udtryk for parallelsamfund er noget fis.«

Philip Kjær, 47 år, ingeniør, med datteren Majken:

»Først og fremmest er det ærgerligt for de kvinder, som har benyttet sig af det her tilbud. Jeg har intet imod specialtilbud til forskellige folk eller grupper, så længe det ikke koster skatteyderne noget.«

Søren Andersen, 27 år, lærerstuderende:

»På den ene side er det mærkeligt, at politikerne fratager nogle kvinder og deres børn en god mulighed for at dyrke noget motion og få rørt sig. På den anden side kan de jo bare oprette en forening og lave kvindesvømningen uden for offentlig åbningstid, så større er problemet vel ikke.«