Udefra ligner de røde murstensblokke i centrum af Randers ethvert andet almennyttigt boligbyggeri, med vaskerum i kælderetagerne og grønne områder mellem blokkene.

Med regnen silende ned er der ingen børn på legepladserne mellem bygningerne, og dermed er der stille og roligt, lige bortset fra de gule bybusser, der hvert kvarter snegler sig forbi chikanerne på vejen mellem blokkene.

Stille og roligt er også sådan, folk i området beskriver kvarteret, og derfor kommer det som et chok for de beboere, BT i går talte med, at der indtil juni måned sidste år boede en i dag 48-årig mand, som nu er den hovedtiltalte i en af danmarkshistoriens største pædofilisager.

»Det er så ulækkert at tænke på, at sådan en type har boet her. Det må jeg sige. Det chokerer mig helt vildt. Jeg er glad for, at han er væk nu så,« siger 28-årige Jonas Grøn, der har boet i blokkene i ni år.

Chokeret butiksindehaver

Chokket er også tydeligt hos Frederikke Thimm, da hun får nyheden. Hun har forretning i boligkvarteret, men bor der ikke selv.

»Det er chokerende at tænke på, at sådan en type har boet her,« siger Frederikke Thimm, da BT præsenterer hende for en flig af de ting, som Østjyllands Politi har tiltalt den 48-årige mand for.

»Jeg er glad for, at jeg kun har butik og ikke bor her i området. Men tænk, hvis han er kommet her i min butik – det er direkte ulækkert faktisk,« siger hun.

Nabo: Han var en enspænder

Det var dog ikke meget, beboerne i lejlighedskomplekset, hvor den 48-årige mand boede, indtil han blev anholdt i juni sidste år, så til deres tidligere nabo, som Østjyllands Politi nu har tiltalt for omfattende pædofili samt produktion og distribution af store mængder børneporno.

Det fortæller en beboer i opgangen til BT. Naboen ønsker at være anonym af hensyn til sagens grovhed.

»Han var en stille mand, der holdt sig for sig selv, og som helst ikke ville tale med os andre, hvis han kunne undgå det. Jeg har aldrig set ham sammen med andre på nær hans søn, og der var altid stille hos ham. Men det er jo ikke til at vide, hvad der foregår bag folks døre,« siger naboen til BT.

Hun mødte selv flere af de politibetjente, der sidste sommer ransagede den 48-åriges lejlighed.

»Det foregik helt uden dramatik. Jeg kunne se, at betjentene var fra politiets it-afdeling, og de bar papkasser ud med små ting. Jeg havde på fornemmelsen, at det var alvorlige anklager, for han (den 48-årige tiltalte, red.) kom aldrig tilbage til sin lejlighed, og i sommer var nogle af hans pårørende her for at tømme lejligheden. Jeg kunne fornemme på dem, at den var helt gal,« siger naboen til BT.

Jonas Grøn, 28 år:
»Det er så ulækkert at tænke på, at sådan en type har boet her. Det må jeg sige. Det chokerer mig helt vildt. Jeg er glad for, at han er væk nu så.«
Jonas Grøn, 28 år: »Det er så ulækkert at tænke på, at sådan en type har boet her. Det må jeg sige. Det chokerer mig helt vildt. Jeg er glad for, at han er væk nu så.«
Vis mere

Søren Christensen, 36 år:
»Det er selvfølgelig chokerende at høre om. Men det er en syg verden, vi lever i, så det overrasker mig egentlig ikke. Desværre.«
Søren Christensen, 36 år: »Det er selvfølgelig chokerende at høre om. Men det er en syg verden, vi lever i, så det overrasker mig egentlig ikke. Desværre.«
Vis mere

Frederikke Thimm, 42 år:
»Det er chokerende at tænke på, at han har boet her. Jeg er glad for, at jeg kun har butik og ikke bor her i området. Men tænk, hvis han er kommet her i min butik. Det er direkte ulækkert faktisk.«
Frederikke Thimm, 42 år: »Det er chokerende at tænke på, at han har boet her. Jeg er glad for, at jeg kun har butik og ikke bor her i området. Men tænk, hvis han er kommet her i min butik. Det er direkte ulækkert faktisk.«
Vis mere

Inger Ravn, 79 år:
»Det gør mig meget ondt at høre. Der er ikke noget værre, end når det er børn, det går ud over. Men sådan noget svineri sker jo alle vegne, og så kan det også ske her i området. Men det er da forfærdeligt at tænke på.« Foto: Martin Dam kristensen
Inger Ravn, 79 år: »Det gør mig meget ondt at høre. Der er ikke noget værre, end når det er børn, det går ud over. Men sådan noget svineri sker jo alle vegne, og så kan det også ske her i området. Men det er da forfærdeligt at tænke på.« Foto: Martin Dam kristensen
Vis mere

John Søgaard, 44 år:
»Det er skræmmende. Det er sygt, at folk har sådanne tendenser. Jeg har selv tre børn, og det berører mig dybt. Det er meget ubehageligt at tænke på.«
John Søgaard, 44 år: »Det er skræmmende. Det er sygt, at folk har sådanne tendenser. Jeg har selv tre børn, og det berører mig dybt. Det er meget ubehageligt at tænke på.«
Vis mere