I Skagen er sneen væltet ned - og det fik en flok gæve jyder til at kaste sig over snemandsbygning af en helt særlig kaliber... Store mængder af sne har allerede dækket Danmark som en stor hvid dyne og kombineret med blæst er der også fygning mange steder. Værst ramt er Jylland, hvor der er op til 10 centimeter sne. 

»Snevejret har allerede ramt Jylland, og her omkring klokken ti om formiddagen er sneen ved at ramme Vestsjælland. Senere på dagen vil hele landet få sne,« siger vagthavende ved DMI Henning Gisselø

Sneen har allerede givet trafikale problemer. Det fortæller vagthavende ved Nordjyllands Politi,  Per Vagn Nielsen.

»En mand er kørt til oberservation på sygehuset med smerter i nakken efter et soluheld på Hirtshals-motorvejen Nord for Brønderslev, Hans bil skred på grund af det glatte føre. Da politiet ankom var han allerede afsted med ambulancen, men det er ikke alvorligt. Han var ved fuld bevidsthed,« siger han.

Snevejret får politiet til at advare om glatte veje.

»Vejene er sneglatte derude, så man skal køre stille og roligt,« siger Per Vagn Nielsen. .

DMI oplyser, at snevejret stopper i løbet i aftenen, hvor det klarer op og bliver mellem to og fem forstgrader, siger Per Vagn Nielsen.

Dermed bliver sneen liggende, men det varmere og mere grå vejr vender tilbage allerede søndag, hvor lunere vejr vil komme ind over Danmark.