Skønhed og fodbold knytter Brasilien sammen som nation, og selv fattige får i dag lavet bryster, læber og numser – gratis. - Fattige har også ret til at være smukke, siger Ivo Pitanguy, der ses som grundlæggeren af kosmetisk kirurgi.
Lægerne er kommet til Rio fra alle verdenshjørner for at blive uddannet til kosmetiske kirurger af Ivo Pitanguy, der selv sidder oppe på en lille scene og interviewer den ene fattige kvinde efter den anden. Alle kvinderne håber på at blive godkendt til en gratis kosmetisk operation, da de ikke selv har råd til at betale.
Bliv abonnent på BT PLUS og læs hele historien her - den 1. måned er gratis.
Skønhed og fodbold knytter Brasilien sammen som nation, og selv fattige får i dag lavet bryster, læber og numser – gratis. - Fattige har også ret til at være smukke, siger Ivo Pitanguy, der ses som grundlæggeren af kosmetisk kirurgi.
Svært er det at glemme synet af de velformede bryster i strandkanten på Copacabana, da vi efter en halv times taxatur fra Rios berømteste strand træder ind på det offentlige hospital, Santa Casa, til et særligt seminar med verdens mest feterede skønhedskirurg, 88-årige Ivo Pitanguy.
For der går en lige linje fra de mange forstørrede bryster, læber og numser, som kan ses overalt på strandene i Rio, til det som vi bliver tilskuere til i et lille lokale, hvor 20 læger i hvide kitler følger deres store guru og læremester.
Lægerne er kommet til Rio fra alle verdenshjørner for at blive uddannet til kosmetiske kirurger af Ivo Pitanguy, der selv sidder oppe på en lille scene og interviewer den ene fattige kvinde efter den anden. Alle kvinderne håber på at blive godkendt til en gratis kosmetisk operation, da de ikke selv har råd til at betale.
Siddende bag et skrivebord og med foldede hænder udspørger han dem i et roligt stemmeleje om deres liv. Om de har familie og børn, om hvad de gerne vil have lavet om ved sig selv, og hvorfor det er vigtigt for dem.
En 31-årig kvinde i en stribet kjole fortæller, at hun lige siden sine teenageår har været led og ked af sine små bryster, selv om hun dog har været i stand til at brystføde sit barn. Ivo Pitanguy spørger venligt, om hun vil tage overdelen og sin brystholder af, så alle læger i rummet kan se, hvad det er ved hendes krop, der giver hende så dårligt selvværd. Kvinden blotter sine flade bryster.
En anden kvinde, husholdersken Maria, har det dårligt med noget helt andet. Hun bærer i sin krop nærmest rundt på hele den brasilianske historie. Portugiserne førte under kolonitiden fire millioner slaver fra Afrika til indianerlandet Brasilien, og Maria er både af portugisisk, sort og indiansk afstamning. Men hun føler sig som indianer, og derfor ønsker hun en smallere næse, da hun ser en sort kvindes brede næse, hver gang hun kigger i spejlet.
- Maria er et interessant eksempel, siger Ivo Pitanguy, efter at han på scenen har rørt ved og studeret hendes næse:
- Hun føler, hendes næse nærmest vælter ud af hendes hoved, og dette selvbillede har hun det rigtig dårligt med. I virkeligheden skal der bare en lille smule kirurgi til, for at hun kan få en indianers næse.
Det handler om velvære
Skønhed er sammen med ’futebol’ og samba dét, som knytter Brasilien kulturelt sammen som nation, og når landet i dag kan prale af at have flere end 4.500 kosmetiske kirurger med licens – det højeste antal per indbygger i verden – skyldes det ikke mindst pioneren Pitanguy.
En ny trend inden for den enorme skønhedsindustri i Brasilien er, at nogle kvinder inden for det seneste halve år har fået lavet større bryster, læber og numser i håb om at score en professionel fodboldspiller, når fodbold-VM torsdag skydes igang i Sydamerikas største land.
Men Ivo Pitanguys tanker om skønhedskirurgi strækker sig til meget mere end blot erobringer af det modsatte køn – det handler om indre og ydre skønhed og velvære.
I over 50 år har han ladet sine studerende rotere mellem sin private klinik og det offentlige hospital Santa Casa, hvor de har fået træning i kosmetisk kirurgi og samtidig givet fattige gratis kosmetiske operationer. Over 220 offentlige sygehuse i Brasilien har i dag fulgt trop og gør det samme, og de følger dermed hans motto om, at ’de fattige har også ret til at være smukke’.
Alene i Rio har Det Brasilianske Selskab for Æstetisk Medicin siden sin stiftelse i 1997 udført over 14.000 kosmetiske operationer gratis.
- Grundlæggende er alle vi mennesker ens. For det er de livsbetingelser, du er givet, der gør, om du er fattig eller rig. Indeni er vi alle de samme, og vi ønsker alle – rige som fattige – at se godt ud, siger Ivo Pitanguy, da vi dagen før seancen på Santa Casa møder ham på hans private klinik i Rio, efter at han lige er fløjet ind til storbyen i helikopter fra sin private ø.
Men trods sin egen rigdom har han altså også bevaret sit fokus på de mindre privilegerede.
- Alle har brug for velvære og selvværd – fattige har også ret til at have det godt med deres eget image.
Verden rundt hersker der inden for skønhedskirurgen en aura omkring Ivo Pitanguy og hans filosofier, og i hans hjemland tilbedes han af folket, som ellers kun landets stjerner ved det forestående fodbold-VM bliver. Han er tidligere blevet udråbt som den berømteste brasilianer efter Pelé, verdens bedste fodboldspiller gennem alle tider.
Hyldet til karnevallet
Trods Ivo Pitanguys høje alder rangerer han stadig på listen over klodens 10 bedste skønhedskirurger, og Rio – verdens hovedstad for kosmetiske operationer – hylder gerne hans kunnen og tanker om kosmetisk kirurgi til hele folket, som han har skrevet om i en stribe bøger og i mange af sine over 800 videnskabelige artikler gennem årene.
En gang, under det årlige karneval i Rio, blev han sågar hædret som plastikkirurg under selve paraden på Sambadrome, hvor lægen førte processionen an omgivet af sambadansere i bikinier og fjer. Under tordnende trommehvirvler og anarkistiske hvin hædrede sambaskolens forsanger Pitanguy for med sin skalpel at ’vække selvværd i ethvert ego’.
Selv lægger han ikke skjul på, at han er rørt over, hvordan han feteres.
- Hyldesten under karnevallet var et stort øjeblik for mig, fordi det var simple og almindelige mennesker i et stort samfund, der hyldede mig, siger den nydelige herre med henvisning til, at bag sambaskolen stod et af Rios fattigkvarterer, en favela.
Men de karnevalsfestende er langtfra de eneste, der omfavner Ivo Pitanguy. Efter seminaret på Santa Casa følger vi nogle af de, der har været heldige at få gratis operationer, og møder en anden kvinde, der tilfældigvis også hedder Maria, og som er ved at få undersøgt sin mave, da hun er lovet en fedtsugning kvit og frit.
- Jeg har en veninde, der ser så perfekt ud, og det vil jeg også gerne være, så jeg kan gå i bikini på stranden, uden at det hele vælter ud, siger Maria, der bliver undersøgt af en af Ivo Pitanguys studerende, kirurg Ali Bouchama.
Men der hersker ingen tvivl om, at hun hellere ville være blevet undersøgt af mesteren selv.
- Åh, hvis jeg kunne møde Ivo Pitanguy, så jeg kunne få taget et foto sammen med ham, siger hun.
Skabte faget
For at forstå denne forgudelse af Pitanguy, må vi skrue tiden et lille århundrede tilbage.
Ivo Hélcio Jardim de Campos Pitanguy blev født 5. juli 1926 i Belo Horizonte. Som søn af en kirurg begyndte han som ung selv at studere medicin på universitetet i først Minas Gerais og sidenhen ved det medicinske fakultet i Rio.
Da han blev uddannet i 1940erne, var plastikkirurgi ikke anerkendt som medicinsk speciale. Men Pitanguy drog til først USA og derefter til Frankrig og Storbritannien, hvor han kom i lære ved nogle af datidens ledende plastikkirurger. En af hans mentorer i Storbritannien var Sir Harold Gillies, der havde udviklet teknikker i plastikkirurgi ved at operere lemlæstede veteraner fra Første Verdenskrig.
Tilbage i Brasilien kom Pitanguy i 1950erne til at stå i spidsen for rekonstruktions- og plastikkirurgi på Santa Casa – men det hele var stadig på et indledende niveau.
- Da jeg var ung, var det svært at lære kosmetisk kirurgi, da det ikke formelt var etableret som område. I forskellige lande var der ofte en enkelt, der kunne lidt inden for feltet, og jeg rejste rundt og sugede lidt til mig her og der, hvorefter jeg selv skabte faget, forklarer han og påpeger, at plastikkirurgi ’dengang var meget mindre accepteret end i dag’.
Men en frygtelig tragedie vendte for mange brasilianere snart op og ned på opfattelsen af plastikkirurgi som et unødvendigt tilbud.
I december 1961 udbrød der brand i et kæmpe cirkustelt i Rio-bydelen Niterói. 500 døde i flammerne, og 2.500 blev forbrændt – hovedsageligt børn. Pitanguy og hans team rykkede lynhurtigt til Niterói, hvor et ellers lukket hospital blev genåbnet, så ofre kunne blive opereret og behandlet med såvel rekonstruktions- som kosmetisk kirurgi. Pitanguy stod i spidsen for en redning af børn, der fortsatte i måneder, og som handlede om at gøre forbrændte børn til hele mennesker igen – fysisk som psykisk.
- Tragedien forandrede mit liv, siger Ivo Pitanguy og stirrer frem for sig.
- Dengang herskede Den Kolde Krig, og alle var bange for at blive ramt af et atomvåben, og der var regler for, hvem vi som læger skulle tage os af, og hvem vi ikke skulle behandle, hvis den store atomulykke ramte. Men da tragedien ramte med det cirkus, stod det mig klart, at vi måtte behandle alle lige.
Cirkus-katastrofen i Rio er fortsat den værste af sin slags i verden, og den gjorde det klart, hvad plastikkirurgi også kunne bruges til.
- Læren var, at kosmetisk kirurgi gjorde en forskel. Vi gjorde præcis det, som man kunne forvente, at vi gjorde. Det banede endnu en vej for kosmetisk plastikkirurgi, siger Ivo Pitanguy.
Plastikfilosoffen
To år efter cirkustragedien for over 50 år siden grundlagde han privatklinikken ’Ivo Pitanguy Clinic’.
I årtier greb han selv kniven for at gøre folk smukkere. Om Ivo Pitanguy er ansvarlig for den 51-årige Tom Cruises ungdommelige udseende forbliver en hemmelighed, men kendisser flyver ind fra hele verden, og for et par år siden vakte det opsigt, da den amerikanske skuespiller var til middag på Pitanguys private ø.
I dag nøjes Pitanguy med, som under det særlige seminar på Santa Casa, at undervise sine studerende og at diskutere de mest komplekse sager med sine assistenter.
- Jeg følte, det blev min pligt og mit antropologiske bidrag at give mine erfaringer videre til det offentlige sygehusvæsen. Langsomt og sikkert opbyggede jeg uddannelsen af kosmetiske plastikkirurger i et samarbejde med det offentlige. Vi har udviklet et træningsprogram i det offentlige regi til gavn for folket.
Ikke for ingenting kaldes Ivo Pitanguy for ’plastikfilosoffen’, da han ofte henviser til filosoffer og idéhistorikere som Michel Foucault, når han skal forklare, at plastikkirurgi ikke blot heler kroppen, men også sindet. På hans klinik sidder vi omgivet af bøger om filosofi og kunst, og på et tidspunkt peger den velplejede og solbrændte kosmetiske kirurg – som aldrig selv har fået foretaget et kosmetisk kirurgisk indgreb – pludselig op på et ægte maleri på væggen af Salvador Dali.
- Han var min ven, siger Ivo Pitanguy kort, inden han udlægger sammenhængen mellem kroppen og sindet som afgørende for velvære.
Det står klart, hvorfor Ivo Pitanguy er blevet kaldt en ’psykolog med en skalpel i sin hånd’. Men hans ellers demokratiske tanke om, at skønhed er en ret for alle, bliver også kritiseret.
For hvordan forsvarer man, at det offentlige sygehusvæsen kvit og frit tilbyder alt fra større bryster til smalle næser og fedtsugninger i et land, der kæmper med mangel på læger og er plaget af sygdomme som tuberkulose, sukkersyge og dengue-feber?
Alexander Edmonds, professor i antropologi ved Amsterdam Universitet og forfatter til den prisvindende bog ’Skønhed, sex og plastikkirurgi i Brasilien’, mener, at den kosmetiske kirurgi er ude på et overdrev i Brasilien.
Han taler om, at det er blevet en ’norm’ og en slags ’standard for pleje’ for rige som fattige at få foretaget et kosmetisk kirurgisk indgreb – uden at risici drøftes synderligt.
Rejsende i skønhed
Ivo Pitanguy er heller ikke ukritisk og peger på, at folk i jagten på at finde sig et image nogle gange har et helt forskruet indtryk af, hvad der kan lade sig gøre.
- Her må man forklare dem begrænsningerne. Andre gange kommer folk med noget, der ikke er vigtigt for dig, men som er vigtigt for dem, og det må man respektere, siger manden, der er rejsende i skønhed, men som samtidig påpeger, at der ikke findes ét skønhedsideal.
- Dog ved jeg, at et øjebliks skønhed er en glæde for al evighed, siger han nærmest poetisk:
- Det hele handler om, hvilke øjne der ser. Til gengæld kan man finde ind til sjælen af skønheden, og man kan nogle gange se den positive energi og skønhed, der flyder fra den ene side af kroppen til den anden i en person.
At brasilianerne har taget Ivo Pitanguys filosofier til sig, hersker der ingen tvivl om. Med over 11,5 millioner skønhedsoperationer om året er Brasilien blevet verdens næststørste forbruger af plastikkirurgi efter USA.
’Siliconada’ er blevet et dagligdagsudtryk, og magasiner som ’Plastik og skønhed’ fylder på hylderne i kioskerne. Derudover er landet det eneste i verden, der har fået et kosmetisk indgreb opkaldt efter sig, ’the Brazilian butt lift’, der involverer at løfte og omforme balderne, ofte ved at suge fedt fra omkring maven og flankerne for at sprøjte det ind igen og skabe fastere og mere omfangsrige ’boblebalder’.Til det traditionsrige karneval er de store balder et velkendt fænomen, og der er i dag stort set ingen af sambaskolernes frontfigurer, som ikke har været under kniven af kosmetiske grunde. Plastikkirurger fra Rio kan også underholde med travlhed før jul, fordi folk vil være ude af bandagerne og af med de blå mærker inden karnevallet i februar. Derudover fortæller de om, hvordan kvinder i god tid før deres bryllup bestiller tid for at være perfekte på den store dag.
Måske ikke så mærkeligt i en storby, hvor solen skinner året rundt, og næsten alt socialt liv udspiller sig udendørs, og alle ligner nogle, der er på vej til eller hjem fra stranden, hvis de ikke allerede er der. I sådan et klima trives kropsdyrkelsen.
Da vi senere igen er tilbage på Copacabana, bekræftes vi blot i, at den brasilianske skønhed ikke er skabt af Gud alene, men også af en ’skalpel ført fra himlen’, som det tillige lød i hyldestsangen til Ivo Pitanguy på Sambadrome.
