Skal en præsidentkandidat fremlægge sin selvangivelse. Ikke nødvendigvis. Men det har bare været en fast tradition i mere end 40 år.
Republikanernes spidskandidat til præsidentposten, Donald Trump, nægter fortsat at offentliggøre de seneste mange års selvangivelser. Og det sætter ham i en yderst sårbar position, fordi det er normal praksis at lægge alt åbent frem, så offentligheden kan få et indblik i, hvordan ens økonomi er, og om man betaler sin skat. Især når man stiller op til USAs højeste politiske embede.
For alle mistænker nu Trump for at skjule noget, siden han ikke vil offentliggøre oplysningerne. Og selv om skatteeksperter støtter ham, når han siger, at så længe, skattevæsenet er ved at gennemgå hans selvangivelser, vil han ikke lægge dem frem, fordi det kan skade hans »sag«, så ligger der en mistanke om, at der er noget virkelig galt.
Er der da en »sag« mod Trump? Nej ikke en rigtig sag. Men hans selvangivelser for de seneste år er blevet udtaget til en nøjere gennemgang, hvilket der ikke er noget usædvanligt i. Det gør det amerikanske skattevæsen også med jævne mellemrum.
Men problemet her er, at gennemgangen tager meget lang tid og sagtens kan vare året ud. Og det betyder, at vælgerne ikke kan se, om den kandidat, de stemmer på, også økonomisk holder sin sti ren, eller om Trump i virkeligheden bruger alle metoder for at undgå at betale skat. For det gjorde han nemlig i mindst to år i slutningen af 1970erne.
Trump har på sine valgmøder tordnet imod rige mennesker, der bruger det gennemhullede amerikanske skattesystems mange smuthuller til at undgå at betale skat. For det kan de rige oftere end almindelige jævne lønmodtagere, der ikke kan jonglere rundt med tallene og placere pengene i en af de mange kategorier, hvor man er undtaget for at betale skat. Og han har lovet vælgerne at få stoppet hullerne, når han kommer til magten, således at også landets rigeste kommer til at betale mere i skat.
Trump har også givet udtryk for modsatrettede synspunkter. For en del måneder siden sagde han, at han ville offentliggøre sine selvangivelser, ligesom demokraternes to kandidater, Hillary Clinton og Bernie Sanders, har gjort det. Men nu fastholder han, at de ikke vil blive offentliggjort, før skattevæsenet er færdige med at behandle sagen. Så offentligheden aner ikke, om Trump tjener det, han siger, han gør. Heller ikke, hvor meget han giver til velgørenhed, og hvor meget han selv bruger »hullerne« i skattelovgivningen for at undgå at betale skat. Selv siger han, at han forsøger at betale så lidt som muligt, fordi »den føderale regering bare bruger pengene i Mellemøsten«. Men andre gange forsikrer han om, at han betaler en meget høj skat.
Hvad, der er rigtigt, er meget svært at finde ud af. Men i og med, at han ikke vil vise, hvor rig han er, så kan det også komme til at betyde, at han får meget svært ved at få andre til at betale den milliard dollar, valgkampen kommer til at koste fra nu af.
Flere af de rigeste republikanere tøver ifølge The New York Times med at give ham penge, så længe han ikke selv lægger betydelige summer i valgkampen. Indtil nu har den formentlig kostet Trump 45 mio. dollar, men det er stadig småpenge i den sammenhæng. Det er nu, alting for alvor bliver dyrt, og hvor han for alvor skal i gang med at samle penge ind, hvis ikke han skal stå i den situation at løbe tør for penge, inden valget er gået i gang.
Trump siger selv, at han er god for ti milliarder dollar. Det er der mange, der tvivler på, og selv i hans eget parti bliver det faktum, at han ikke vil offentliggøre sine selvangivelser, udlagt som et forsøg på at skjule noget. Især de modstandere i Det Republikanske Parti, der helst ser, at han forsvinder helt som kandidat.
Som den tidligere præsidentkandidat, Mitt Romney, der i denne uge sagde, at der var en politisk bombe gemt i selvangivelserne. Romney hentydede til de rygter, der har været igennem længere tid om, at Trump ikke betaler ret meget i skat, og at han selv bruger de huller i systemet, som han har hånet andre for at bruge. Og det kan han kun modbevise ved at offentliggøre selvangivelserne.
Presset på Trump er stigende, fordi han er så upopulær, som han er blandt de etablerede republikanere.
De rige Koch-brødre, som ejer Koch Industries, har allerede sagt, at der ikke går en eneste dollar fra deres enorme pengetank til valget denne gang. Årsagen er, at »der ikke er egnede republikanske kandidater«, som Charles Koch har sagt det. Og der er heller ikke andre, der står i kø for at hjælpe ham, netop fordi han selv siger, at han er så rig, at han ikke behøver økonomisk hjælp.
Men da det nu også er blevet en sandhed med stærke forbehold, så har Trump også trukket i land på det område. Men hvis han vil have pengene, så må han offentliggøre selvangivelserne. Og der er da også folk, der mener, at det gør han så nok også. Men når han det inden valget? Det er det, der er det store spørgsmål.
