Kristoffer Haris 2014-sæson var præget af begrænset træning og mange smerter i ryggen. Undervejs fik han at vide, at der var tale om vokseværk, men nu har en specialist undersøgt 100 meter-talentet nøjere. Og han er kommet frem til en noget anden diagnose.

Da overlæge ved Frederiksberg Hospital og specialist ved reumatologi Karsten Heller Asmussen hørte om Kristoffer Haris problemer under ungdoms-OL i Kina midt i august måned, tog han kontakt til BT, fordi han undrede sig over den unge sprinters smerter og diagnosen. BT formidlede kontakten videre til far og træner Stefan Hari, og nu er Kristoffer blevet grundigt undersøgt og har fået en ny diagnose. Han havde simpelthen pådraget sig et lille træthedsbrud på en lænderyghvirvel, og det gav ham store smerter gennem sommermånederne, hvor han ellers skulle have høstet resultaterne af den foregåendes vinters hårde træning.

- Vi er blevet færdige med undersøgelserne nu, og vi er meget glade og taknemmelige for den hjælp, som vi har fået. Kristoffer har gennemgået en MR-scanning, og lægen fandt ud af, at Kristoffer havde fået en stressfraktur i ryggen. Det er ikke alvorligt, og det vil hele med tiden, fortæller Stefan Hari.

Allerede nu er sønnen smertesfri og kan begynde at træne igen. Træthedsbruddet var resultatet af en overbelastning, men som lægen har understreget, er det ikke usædvanligt, at det sker for idrætsudøvere, der træner meget. Men bortset fra at lægen fraråder tung styrketræning for ryggen foreløbig, kan det 16-årige supertalent genoptage træningen på normalt niveau igen.

Den kommende vinter skal der bygges på rent fysisk, fortæller Stefan Hari. Så der bliver formentlig ingen konkurrencer for Dynamit-Hari før maj næste år.

- Som det ser ud i øjeblikket, vil vi have mere fokus på at styrke hans krop. Kristoffer kan løbe 10,35, måske 10,30 med sin nuværende fysik, men det kræver lidt mere, hvis han skal kunne løbe hurtigere end det, fastslår Stefan Hari, som også tager den beslutning på baggrund af de beskedne indendørs atletikfaciliteter i København.

- Hvis vi havde en officiel rundbane med hævede sving herhjemme, ville vi kunne træne 200 meter. Nu vil det koste penge, hvis vi skal til Malmø og træne minimum to gange om ugen. Vi tager det lidt mere seriøst end dem, der ellers løber indendørs herhjemme, siger Stefan Hari med et smil.