Da lægen Peter Schnohr og tandlægen og den olympiske skiløber Svend W. Carlsen i slutningen af 60’erne vendte hjem fra det svenske skiløb Vasaloppet med en idé om at lave et motionsløb (uden sne) i Dyrehaven, drømte ingen om, at det var startskuddet til Danmarks største fritidsaktivitet.

I 1969 var Eremitageløbet det eneste motionsløb i Danmark. I dag er der omkring 1.400 større og mindre løb om året, og over en million danskere løbetræner jævnligt.

Som Dansk Atletik Forbunds tidligere direktør, Jakob Larsen, har sagt:

»Eremitageløbet er danske løbeevents fader. Det var dette løb, som på mange måder banede vejen, før motionsløb blev mainstream.«

Eremitageløbet vil søndag 8. oktober kunne fejre løber nr. 700.000, der løber i mål ved Fortunen. Arkivfoto.
Eremitageløbet vil søndag 8. oktober kunne fejre løber nr. 700.000, der løber i mål ved Fortunen. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Vis mere

I de første 53 E-løb har sammenlagt 693.297 løbere i alderen 4-96 år passeret målstregen ved Fortunen. Og når Dyrehaven søndag 8. oktober slår de røde porte op for det 54. E-løb, vil man kunne hylde nr. 700.000.

Løberen, der skriver sit eget lille E-løbskapitel, løber i mål som nummer 6.703 blandt de mange tusinde startende.

Arrangørerne fra Københavns Idræts-Forening og Københavns Skiklub har rundet 10.000 tilmeldte. 

Du kan stadig tilmelde sig efterårets store motionsfest. Læs mere og tilmeld dig på www.elob.dk

Dyrehaven er en smuk og historisk scene for Eremitageløbet, som søndag 8. oktober løbes for 54. gang
Dyrehaven er en smuk og historisk scene for Eremitageløbet, som søndag 8. oktober løbes for 54. gang Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I de mange år siden det første startskud til motionsløb i 1969 har der været sagt og skrevet meget om Eremitageløbet. Her er nogle af citaterne:

Peter Schnohr, E-løbets idémand:

Peter Schnohr tilbage i 2013
Peter Schnohr tilbage i 2013 Foto: Ukendt
Vis mere

»Det var et scoop, at vi fik lov at løbe i Dyrehaven. Jeg var langtfra sikker på, at vi ville få lov, da jeg i 1969 mødtes med skovrider Tage-Jensen. Vi var så heldige, at hans søn læste til læge. Jeg var lige færdig, og min far var også læge. Jeg kom ind på motion som forebyggelse af hjertesygdomme. Det motiv ville Tage-Jensen gerne promovere. Jeg var stolt som en pave, da vi sagde farvel til hinanden.«

Lars Bom, skuespiller:

Skuespilleren Lars Bom (th.) til Eremitageløbet i 2012
Skuespilleren Lars Bom (th.) til Eremitageløbet i 2012 Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg har meget at takke Eremitageløbet for. Det åbnede en helt ny verden for mig. Eremitageløbet er løbernes juleaften.«

Margrethe Vestager, EU-kommissær, E-løbsdebutant i 2013:

Margrethe Vestager har flere gange deltaget i DHL-stafetten, og var også med til Eremitageløbet i 2013. Arkivfoto
Margrethe Vestager har flere gange deltaget i DHL-stafetten, og var også med til Eremitageløbet i 2013. Arkivfoto Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg har dårlig samvittighed over alt det, jeg sagde om motionsløbere, inden jeg selv begyndte at løbe. Det var de skrækkeligste ting. Jeg er heldigvis blevet klogere.«

Rufus Gifford, USA's tidligere ambassadør i Danmark:

USA's tidligere ambassadør i Danmark Rufus Gifford til løbetræning i Dyrehaven tilbage i 2014
USA's tidligere ambassadør i Danmark Rufus Gifford til løbetræning i Dyrehaven tilbage i 2014 Foto: Linda Kastrup
Vis mere

»Jeg ville gerne have løbet under en time (brugte 1.01.55 i sin E-løbsdebut i 2013, red.). Men for mig er det en god tid. Jeg er fascineret af dyrene, lyset og slottet i Dyrehaven.«

Peter Fredberg, journalist, har skrevet om E-løbet i 50 år:

B.T.s journalist Peter Fredberg til Eremitageløbet i 1982
B.T.s journalist Peter Fredberg til Eremitageløbet i 1982 Foto: Ritzau Scanpix
Vis mere

»Dyrehaven er skoven, vi alle elsker. Og Eremitageløbet var startskuddet til en bevægelse, som gjorde Danmark til en nation af løbere.«

Jimmy Bøjgaard, tv-kommentator:

Jimmy Bøjgaard til Eremitageløbet i 2011
Jimmy Bøjgaard til Eremitageløbet i 2011 Foto: Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Traditionernes løb oser af historie og er de mest fantastiske 13 kilometer i Danmark.«

Carsten Jørgensen, seksdobbelt vinder af E-løbet:

Carsten Jørgensen slår i 1994 det kenyanske verdensnavn Elijah Lagat i det mest dramatiske og omtalte spurtopgør i Eremitageløbets historie.
Carsten Jørgensen slår i 1994 det kenyanske verdensnavn Elijah Lagat i det mest dramatiske og omtalte spurtopgør i Eremitageløbets historie. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

»Jeg lever, når jeg løber. Jeg vil løbe, så længe jeg kan.«

Kronprins Frederik efter sin E-løbsdebut i 1988 i tiden 1.09.08:

En ung Kronprins Frederik deltager i Eremitageløbet
En ung Kronprins Frederik deltager i Eremitageløbet Foto: Jørgen Jessen/Nf-Nf
Vis mere

»Pyh… jo, det var et fedt løb. Måske lidt hårdere, end jeg havde regnet med, fordi der var så mange løbere og vådt og glat. Men det var virkelig et godt og festligt løb.«

Carsten Werge, tv-kommentator:

Carsten Werge, da han var kommentator på Viasat
Carsten Werge, da han var kommentator på Viasat Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»På den lille, stejle bakke efter 11 kilometer hører jeg en lille pige sige til sin far: ”Jeg kan ikke løbe mere.” Faren siger: ”Selvfølgelig kan du det. Når Carsten Werge kan, så kan du også.«