Den asiatiske udgave af de olympiske lege har fået sin tredje doping-synder, efter at den 24-årige wushu-kæmper Tai Cheau Xuen har afleveret en positiv dopingprøve.

De asiatiske lege omfatter 9.500 atleter fra hele regionen der dyster i mere end 40 forskellige sportsgrene, hvoraf nogle er mere kendte end andre. Arrangørerne bag den store sportsbegivenhed har tirsdag valgt at fratage Tai Cheau Xuen fra Malaysia hendes guldmedalje i den asiatiske kampsport wushu, efter at hun har afleveret en positiv prøve.

Ifølge OCA (Olympic Counsil of Asia) indeholdt prøven  spor af stoffet sibutramin, som i struktur minder om amfetamin.

- Udøveren er blevet diskvalificeret fra al sport, såvel som disse lege, og derfor er hendes akkreditering blevet annulleret, og hendes medalje blevet frataget, lyder det i en meddelelse fra OCA.

Udover Tai Cheau Xuen er også en fodboldspiller fra Tajikistan og en soft tennis-spiller fra Cambodia røget i dopingfælden.