Den 23-årige nordmand Magnus Carlsen genvandt søndag titlen som verdensmester i skak. Det oplyser Dansk Skak Union.

Magnus Carlsen vandt 11. parti i opgøret med Viswanathan Anand fra Indien og endte med resultatet 6½ - 4½.

- Partiet udviklede sig meget interessant i en uoverskuelig retning, der ifølge computerne var meget lige indtil træk 27, oplyser skakunionen.

Kort efter tidskontrollen ved 40. træk måtte Viswanathan Anand strække våben, og Magnus Carlsen kan nu kalde sig verdensmester mindst to år endnu.

BNB