To udmattede, men meget glade svømmepiger er vendt hjem fra OL i Rio
Der var smil fra øre til øre, da Jeanette Ottesen og Rikke Møller Pedersen landede i Københavns Lufthavn og blev fejret af venner og familie. BT mødte de to til en snak om OL-successen og det, der nu er ovre.
Tillykke med medaljerne! Er i kommet ned endnu?
Jeanette Ottesen: »Ja, det er vi da. Det er dejligt at få sådan en velkomst her og fejre det. Det gør det lidt mere virkeligt, at det altså var OS, der vandt den bronzemedalje. Men jeg er kommet rimelig meget ned, og nu glæder jeg mig til at holde ferie.«
OL har jo været jeres store mål rigtig længe, og nu lykkedes I så med det. Det blev dog i holdkappen og ikke i de individuelle konkurrencer. Hvordan føltes det at vinde medaljer som hold?
Rikke Møller Pedersen: »Det var perfekt. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er kæmpe, individuelle konkurrencemennesker, og at vi selvfølgelig også havde ønsket noget mere for os selv. Men at vi så kunne gå fra de nedture, vi hver især oplevede i løbet af ugen, og så vinde medalje i holdkappen, det har været altoverskyggende de sidste par dage. At få bronzemedaljen med hjem er super dejligt.«
Hvordan har I brugt hinanden til at komme ovenpå igen?
Jeanette Ottesen: »Det er bare sådan, vi gør. Det har været noget af en rutsjetur, det her OL og de sidste fire år. Så er det bare godt, at man, selvom det er en individuel sport, har nogle gode holdkammerater. Specielt Rikke og jeg har spenderet rigtig meget tid sammen det sidste års tid, og det har hjulpet mig rigtig meget gennem mit OL.«
I to havde et ‘moment’ sammen på podiet, hvor tårerne pressede sig på. Hvad var det for nogle følelser, I stod med?
Jeanette Ottesen: »For mig var det det hele. Det var glædestårer og også rigtige tårer. Det har været sådan en rutsjebanetur, og så står vi der til sidst og har en lidt ‘bittersweet feeling’. Vi er så lykkelige over den her bronzemedalje, men vi ville jo gerne have haft succes i vores andre løb.«
Jeanette Ottesen, det her var dit sidste OL, og du, Rikke Møller Pedersen, er endnu ikke sikker på, om det også har været dit sidste. Føltes det som slutningen på en rejse for jer, da I endelig nåede op på den skammel?
I kor: »Ja!«
Jeanette Ottesen: »Det gjorde det rigtig meget. De sidste fire år har været rigtigt hårde, og specielt det sidste år har været hårdt. Der har været så mange ting, man har skullet sige fra til, og så mange ofre. Men det har også været en fantastisk rejse. Nu er det ligesom et lukket kapitel, og det er faktisk ret surrealistisk at stå her. Nu er det slut.«
Men du er ikke helt færdig med svømning?
Jeanette Ottesen: »Nej, men jeg er færdig med OL. Jeg skal hvert fald lokkes med noget ret stort, hvis jeg skal tage et OL til, det er helt sikkert. Nu bliver svømningen sådan lidt en sidegesjæft for mig, og så må vi se, om jeg kan holde mig i form.«
Hvad skal den næste tid bruges på?
Jeanette Ottesen: »Sofa, mad, hygge…«
Rikke Møller Pedersen: »Tørt hår!«
Jeanette Ottesen: »Ja, og ikke lugten af klor! Nej, jeg skal svømme nogle world cup her snart, så jeg slipper ikke helt for klorlugten. Men det bliver også bare lidt for sjov. Jeg kommer til at køre på den rutine, som jeg da håber, jeg har.«
