Godmorgen derhjemme, har I det godt?

Her har vi netop slukket for fjernsynet i vores skønne lejlighed i bydelen Flamengo. Det viste os desværre en fodboldkamp mellem Danmark og Brasilien med al den klasseforskel, man både kunne frygte og forvente. 0-4. Av.

Men hvad gør det, når Sydafrika og Irak spillede perfekt uafgjort i den anden kamp og dermed alligevel sendte Danmark videre? Nej, det gjorde ikke så meget. Det er i øvrigt sjældent, at man følger en U23-kamp med så stor interesse mellem lige præcis Irak og Sydafrika, men i aftes fik de al opmærksomheden.

Og tak for det uagjorte resultat, som jo er ren optur for Danmark. Med en enkelt scoring i tre kampe har holdet sneget sig videre til kvartfinalerne ved OL. Den kamp bliver spillet på lørdag og er mod Nigeria. Kampen begynder klokken 21.00 dansk tid.

Tidligere på dagen i går satte vores mand, Michel Wikkelsø Davidsen, sig ombord på en flyver her fra Rio for at flyve op og dække kampen i Salvador.

Du kan læse hans karakterer til de danske spillere her - og de er ikke gode.

Og du kan i løbet af de kommende timer her på bt.dk læse alle de bedste reaktioner fra kampen,

Fiji fejet ud
I fodboldturneringen blev det også natten, hvor vi sagde endegyldigt farvel til Fjiis landshold i denne omgang.

Det er ikke en overraskelse - det har peget i den retning længe, og med 0-10 mod Tyskland i nat, var der flere, som på de sociale medier hyggede sig med at skrive om holdet fra Stillehavsøerne, der nu forlader OL med tre nederlag og en målscore på 1-23. I tre (3!) kampe.

Jävla
Hvor man kunne forudse Fijis fodboldfarvel, så er det nok mere overraskende, at de svenskere, som for et år siden slog Danmark i semifinalen ved U21-EM for senere at vinde turneringen, er ude af OL efter bare at have fået et point i de tre kampe.

I svenske Aftonbladet kunne man læse i nat, at nederlaget gør ondt på svenskerne, men avisen lægger i sin reportage også vægt på, at den svenske landstræner - ligesom danske Niels Frederiksen - har modtaget mange afbud til sin trup. 53. helt præcist.

Se min smukke arm
Det går bedre for de norske håndboldkvinder, der i nat slog Angola så eftertrykkeligt, at vores norske journalistkollegaer også blev nødt til at skrive om noget andet.

Da fandt en meget sød historie om, at de norske jenter viser overarme, ja de gør. Man kan godt lige ane det på billedet her:

2016 Rio Olympics - Handball - Preliminary - Women's Preliminary Group A Norway v Angola - Future Arena - Rio de Janeiro, Brazil - 10/08/2016. Amanda Kurtovic (NOR) of Norway celebrates goal. REUTERS/Marko Djurica FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS.
2016 Rio Olympics - Handball - Preliminary - Women's Preliminary Group A Norway v Angola - Future Arena - Rio de Janeiro, Brazil - 10/08/2016. Amanda Kurtovic (NOR) of Norway celebrates goal. REUTERS/Marko Djurica FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. Foto: MARKO DJURICA
Vis mere

Og ved I hvorfor? Fordi det føles rart såmænd. Læs bare reportagen her fra Verdens Gang, hvor billedere også er bedre om, hvordan det griber om sig med at rulle trøjen op over skulderen.

Armstrongs giftige stikpille
Tidligere onsdag vandt Fabian Cancellara OL-guld i enkeltstart og satte dermed et overvældende punktum for sin karriere.

Det var han stolt af, kan du læse i den reportage, jeg skrev om det her.

Men senere onsdag - mens Danmark sov - kom Lance Armstrong dog med en gifitig stikpille mod schweizeren på Twitter.

Kommentaren 'Luigi' kan ikke tolkes på andre måder end som en henvisning til, at Tyler Hamilton har været med til at skabe historier om, at Fabian Cancellara skulle have gemt sig som kunde hos dopinglægen Eufemiano Fuentes under kodenavnet 'Luigi'. Og kendt er det, at Cancellara har brugt den kontroversielle italienske læge Luigi Checchini, som i 90'erne også arbejdede med blandt andre Bjarne Riis og Rolf Sørensen

Det forhindrede ikke Cancellara i at fejre sin sejr. Se bare, hvad han lagde op sent i aftes her i Rio på sin Twitter-profil.

OL-guld syv år efter lægerne næsten havde opgivet ham
En af aftens mest rørende historier her i Rio handlede om Chris Mears fra Storbritannien. For syv år siden lå han i koma og var spået fem procents chance for at overleve.

I nat vandt han OL-guld i synkronudspring.

Som 16-årig blev han syg med herpesvirusset Epstein-Barr, som udløste en sprængt milt. Han gik i kramper i syv timer og endte i koma og altså med udsigt til meget ringe chancer for at overleve i følge lægerne. Men han kom mirakuløst hurtigt tilbage. Nederst i historien her kan I læse mere om Mears.

Gider ikke haters
Faste læsere af 'Mens du sov' her under OL vil huske, at jeg tidligere på ugen skrev om Mack Horton, den australske svømmer, der havde undsagt sin kinesiske konkurrent Sun Yang som en dopingsnyder.

Det skabt stor utilfredshed i Kina, og det skabte stor uro på Mack Hortons Instagram-profil, hvor mange besøgende - heraf mange fra Kina - skrev hadefulde beskeder til svømmeren. Men i løbet af onsdagen forsvandt alle kommentarer,  hvilket var mere end 200.000 alene under et billede.

Den australske svømmeunion bekræfter over for Reuters, at det er folk herfra, der nu går ind og fjerner kommentarerne.

Comeback-girl
Udgangsreplikken bliver et stort godt kommet tilbage til Jeanette Ottesen, der satte ny dansk rekord i 100-meter-fri og er i finalen i sjettebedste tid. Den bliver svømmet i aften.

Det gør 200 meter bryst-finalen også, og her er Rikke Møller Pedersen også kvalificeret. Danskeren, der har verdensrekorden på distancen svømmede god 'kun' i femtebedste tid i de to semifinaler.