Ruy Fonseca og hans hest var ikke enige, da de i dag red til OL. Det gik ud over den brasilianske rytter, der fik sig en flyvetur.

I tredje runde af military-konkurrencen skulle brasilianske Ruy Fonseca imponere hjemmepublikummet og ikke mindst dommerne. Disciplin var spring, men uheldigvis for Fonseca var hans hest, Tom Bombadill Too, ikke med på løjerne.

For da duoen kom til en af forhindringerne, valgte hesten ikke at hoppe over, som tiltænkt, men i stedet at bremse op, sænke hovedet og smide sin rytter af.

Det sendte Fonseca på en flyvetur, hvor han tilsyneladende landede på jorden med hovedet først. Efterfølgende måtte Ruy Fonseca lige samle sig, stille forhindringen op igen og forlade banen. Medaljechancerne var forduftede, og stoltheden havde fået en lille bule.

»Vi sprang godt. Jeg ved ikke, om hesten fik øje på noget. Det gik meget hurtigt,« siger Ruy Fonseca ifølge Globo og tilføjer, at han ikke er kommet slemt til skade.

Se billederne af den uheldige episode hér:

Foto: JIM HOLLANDER
Vis mere

Foto: FRISO GENTSCH
Vis mere

Foto: JIM HOLLANDER
Vis mere

Foto: FRISO GENTSCH
Vis mere

Foto: JIM HOLLANDER
Vis mere

Foto: JOHN MACDOUGALL
Vis mere