Aktien i biotekselskabet Viking Therapeutics blev tirsdag sendt ud i en ordentligt kursoptur. 

Selskabet, der forsker i fedmemedicin, gik nemlig frem med 25 pct. efter nye positive resultater fra et lille studie af deres eksperimentielle vægttabsmiddel. Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Insider.

Det omtalte middel er deres vægttabspille, der går under navnet VK2735.

Pillen er et såkaldt GLP-1-middel, ligesom Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og fedmemiddel Wegovy.

Som noget nyt tages Viking Therapeutics middel som en daglig pille fremfor en injektion, som mange af de andre alternativer indenfor fedmemedicin. 

De positive resultater, der sendte Viking-aktien op tirsdag, kom fra et fase 1-studie, hvilket er en af de tidligste undersøgelsesstadier, når man udarbejder ny medicin.  Der er dog lagt op til, at midlet nu kan undersøges i et fase 2-studie senere på året. 

Viking Therapeutic håber på at blive en aktør på markedet for vægttabsmedicin, som lige nu er domineret af medicinalgiganterne, Novo Nordisk og Eli Lilly, skriver mediet.

Det seneste år er aktien i Viking Therapeutics steget med 785,9 pct.

Der er masser af muligheder for at spare store summer på påskedagenes gør det selv-projekter. Hør eksemplerne i seneste af snit af 'Spar Kassen'.

Også herhjemme har vi en række danske selskaber, der håber på at kunne komme ind på fedmemarkedet i form af Zealand Pharma og Gubra. Ingen af aktierne er dog stukket af i samme omfang som Viking Therapeutics. Det seneste år er Zealand Pharma steget med 215 pct., mens Gubra siden deres børsnotering i april sidste år er vokset med 153 pct.

Læs også: Novo puster Danmark op: En af de største i Europa

Læs også: Nordea advarer om kursfald – det kan forklare det