Små ekstra-indbetalinger kan vokse sig til en kæmpe gevinst, når du går på pension, viser nye beregninger.
En uge eller to sydpå i de kolde vintermåneder. Gode middage med venner og familie og udflugter med børnebørnene. Danskerne har høje forventninger til deres otium, og hele 45 procent sparer i dag mere op til deres pension, end de er bundet til gennem deres overenskomst.
Det viser en repræsentativ undersøgelse, som Epinion har foretaget for brancheorganisationen Forsikring & Pension i forbindelse med Pensionsdagen søndag den 29. oktober, hvor pensionsbranchen opfordrer danskerne til at bruge den ekstra time, vi får forærende ved at gå tilbage til vintertid, på at tjekke deres pensionsvilkår.
Og der kan være ganske store summer ekstra at forsøde sit otium med, hvis man tidligt i arbejdslivet sætter lidt ekstra ind på pensionsopsparingen.
Beregninger, som Industriens Pension har foretaget for BT, viser eksempelvis, at en pensionskunde, der indbetaler blot 500 kroner ekstra om måneden gennem sit arbejdsliv fra 25 års-alderen, har udsigt til en pensionsgevinst på hele 651.000 kroner efter skat, når vedkommende går på pension som 67-årig. Heraf stammer 400.000 kroner (61,5 procent) fra afkastet på den ekstra indbetaling.
Hvis du skal få stor gavn af renters rente-effekten, gælder det om at komme tidligt i gang med den ekstra opsparing. Venter du med at sætte ekstra 500 kroner ind på din pensionsopsparing, til du er 45 år, vil du som 67-årig ‘kun’ have øget opsparingen med ekstra 205.000 kroner efter skat, hvoraf blot 75.000 kroner (36,6 procent) er afkast.
»Når knap halvdelen af danskerne i dag sparer ekstra op til deres pension, ud over deres obligatoriske ordning gennem deres arbejdsgiverordning, er det for det første udtryk for, at danskerne har pengene til det og gerne vil give sig selv mere frihed i seniortilværelsen. For det andet kan det skyldes, at en del undersøgelser viser, at mange danskere ikke tror på, at folkepensionen bliver ved med at bestå, og så spænder folk et sikkerhedsnet ud under sig selv,« siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension.
Hun understreger, at man altid skal spørge sin pensionsrådgiver, om det overhovedet kan betale sig at sætte ekstra penge ind på sin obligatoriske arbejdsgiver-pensionsordning, da der kan ske modregning i blandt andet folkepensionens tillæg; det såkaldte samspilsproblem.
I det hele taget skal du tage et grundigt blik på din nuværende økonomiske situation og ikke mindst dine forventninger til fremtiden, før du skyder ekstra penge ind på bundne pensionsordninger, lyder anbefalingen fra Brian Stjernholm, direktør i den uafhængige rådgivningsvirksomhed Uvildige.dk.
Har man et banklån eller et forbrugslån med en rente på tre procent eller derover, vil det som hovedregel være klogest at afvikle denne gæld først, påpeger han.
Når gælden er klaret, skal man så afveje, hvad der er vigtigt for en: Er det skattefordelen ved at spare op på en bunden pensionsopsparing, eller er det den fleksibilitet, der ligger i en opsparing i frie midler. Har man en fornuftig pensionsopsparing på 12-15 procent gennem sit arbejde, kan det ifølge Brian Stjernholm være godt at lægge sin ekstra opsparing - eller en del af den - i frie midler. Så kan man opbygge en opsparing til eksempelvis udbetaling på et sommerhus, så man ikke skal låne pengene i banken til en relativ høj rente. Samtidig kan frie midler give fleksibilitet til at gå pension lidt tidligere, for eksempel et par år før den bundne pension kan udbetales, siger Brian Stjernholm.
En ny opgørelse fra pensionsselskabet Industriens Pension viser, at medlemmerne foreløbig i år har indbetalt knap 20 procent mere i ekstra pension end i samme periode sidste år.
»Vi kan se, at beløbene bliver større og større år for år, og i 2017 er de ekstra pensionsindbetalinger landet på det højeste beløb nogensinde i de første ni måneder af året. Så alt tyder på, at det bliver ny rekord i år,« siger forsikringsdirektør i Industriens Pension, Joan Alsing.
PFA Pension har oplevet samme tendens de seneste år, oplyser forbrugerøkonom Carsten Holdum:
»De unge sætter måske mellem en og fem procent ekstra ind, mens nogle ældre laver en slutspurt, hvor der skal noget mere til. De kan komme i en situation, hvor deres udgifter falder bort, så de har råd til at indbetale op mod 20 procent ekstra i de sidste år af arbejdslivet.«
Så stor er gevinsten på lang sigt
Her kan du tjekke, hvad du får ud af at sætte et ekstra månedligt beløb ind på din pensions-opsparing
Beregninger: Det kan du forvente at få udbetalt, hvis du indbetaler 250 kr. eller 500 kr. om måneden, fra du er hhv. 25 og 45 år, frem til du er 67 år.
Forudsætninger for beregningen:
Vores pensionsprodukt er et såkaldt livscyklusprodukt på markedsrente, hvor opsparingen investeres i en pulje med høj risiko, frem til man fylder 46 år, og derefter aftrappes investeringsrisikoen gradvis, og mere og mere af opsparingen investeres i puljen med lav risiko. Der er indregnet et forventet afkast, som er baseret på den aldersafhængige investeringsprofil. Det forventede afkast er baseret på branchens såkaldte samfundsforudsætninger, som betyder, at vi de første 4 år forudsætter et afkast på 2,6 % efter pensionsafkastskat (2017) for andele investeret i høj risiko og 1,5 % efter pensionsafkastskat (2017) for andele investeret i lav risiko. De efterfølgende år er beregnet med et forudsat afkast på 4,3 % efter pensions-afkastskat (2017) for andele investeret i høj risiko og 3,2 % efter pensionsafkastskat (2017) for andele investeret i lav risiko.
Kilde: Industriens Pension
