Aktien i det danske rederi, Mærsk går frem i onsdagens handel. 

Mærsks B-aktie stiger med 4 pct. og handler dermed til kurs 9.378 kr.

Denne stigning sker uden nogen større selskabsspecifikke nyheder. 

Til gengæld stiger en række af Mærsks asiatiske konkurrenter også onsdag morgen, hvilket muligvis kan hænge sammen med Mærsks stigning. 

De japanske rederier Mitsui OSK Lines, Kawasaki Kisen og Nippon Yusen stiger alle mellem 2,2 og 3,1 pct., ifølge MarketWire.

Mærsk har været den største taber i det danske C25-indeks indtil videre i år. Siden årets start er aktien nede med over 26 pct.

I løbet af de første måneder er rederiet blandt andet blevet ramt af angreb fra Houthi-bevægelsen i Yemen, der har affyret missiler mod en række containerskibe herunder nogle af deres skib.

Derudover viste det sig i sidste uge, at Mærsk var indblandet i en katastrofal ulykke i den amerikanske storby Baltimore.

Her påsejlede containerskibet 'Dali' broen Francis Scott Key Bridge, som derefter styrtede sammen. Skibet var chartret af Mærsk, og dermed sejlede det med gods fra Mærsk.

Ulykken sendte Mærsk-aktien ud i et ordentligt dyk.

Ved at logge ind og klikke på aktien kan du følge kurserne i realtid.

Opdateres...

Læs også: Genmab vil købe biotekselskab i milliardhandel

Læs også: Her er den mest vindende aktiesektor i Europa i år

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.