Investorer har sendt Reddit-aktien hen over børshimlen i selskabets første handelsdag. Men investorerne køber ikke aktien, fordi den er billig.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar om det sociale medie, hvor brugere kan debattere alt imellem himmel og jord.

 

Reddit-aktien fik med hans ord en formidabel børsdebut, efter Reddit-aktien steg mere end 48 pct. torsdag og lukkede kurs 57,8 dollar.

»De fleste eller næsten alle køber ikke aktien, fordi den er billig, men fordi de håber og tror, at den bliver mere værd kortsigtet,« vurderer Per Hansen.

Spørgsmålet er nu, om Reddit kan blive en succes som forretning, og om selskabet kan forvandle sin data til en guldgrube via eksempelvis kunstig intelligens, bemærker Per Hansen.

Reddit tiltrak sig stor opmærksomhed i slutningen af 2020 og 2021, da investorer væltede ind på aktiemarkedet under coronakrisen.

Under 'meme-aktie'-stormen i 2021, var det Reddit, som blev brugt som samlingssted for investorer, som ville give de professionelle investorer på Wall Street en lektion.

Læs også: Vild stigning: Så mange læger ejer Novo Nordisk-aktier

Læs også: Nyt Novo-middel får vigtig blåstempling

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.