Drop efterlønnen inden 30. juni i år og få dit efterlønsbidrag på op til knap 106.000 udbetalt skattefrit. Sådan lyder det lokkende tilbud fra regeringen til de omkring 450.000 danskere, der stadig er i efterlønsordningen.
Skattefrihed lyder umiddelbart tillokkende, men for langt de fleste danskere er det ud fra en kold økonomisk kalkule en ualmindelig dårlig idé at få deres efterlønsbidrag udbetalt. En helt almindelig dansker født i 1970 med en årsindkomst på 350.000 kroner og en pensionsopsparing på i dag en million kroner, vil nemlig få 247.000 kroner udbetalt i efterløn ved at blive i efterlønsordningen og gå på efterløn som 66-årig. Det er hele 98.000 kroner mere, end hvis vedkommende vælger at få udbetalt efterlønsbidraget på knap 106.000 kroner kroner nu og sætter dem ind på sin pensionsopsparing, hvor de med renters rente er blevet til 149.000 ved pensionsalderen.
Også hvis efterlønsbidraget investeres i frie midler, er det mere lukrativt at blive i efterlønsordningen. Her er gevinsten 59.000 kroner i efterlønsordningens favør. Det viser nye modelberegninger baseret på almindelige samfundsforudsætninger, som PFA har foretaget for BT.
»Langt de fleste danskere skal ud fra en økonomisk betragtning blive i efterlønsordningen. Den gennemsnitlige pensionsopsparer har i dag en pensionsopsparing på omkring en million kroner, og vores klare anbefaling er, at de bliver i efterlønsordningen,« siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.
Han tilføjer, at anbefalingen generelt også gælder personer, der er født i 1962 eller før.
»Efterlønsordningen er mere fordelagtig for ældre end yngre. Det skyldes den måde, efterlønsordningen er skruet sammen på, hvor alle får samme efterlønsydelse, men yngre skal indbetale mere og over længere tid. Derfor skal ældre generelt være mere tilbøjelige til at blive i ordningen, mens de lidt yngre skal være mere tilbøjelige til at forlade ordningen,« siger han.
Personer i 40-50 års alderen med relativt store pensionsopsparinger på 1,5 millioner kroner eller mere eller midaldrende personer, som i dag betaler topskat, kan score en økonomisk gevinst ved at få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i år. For eksempel vil en person fra 1970, der i dag har en pensionsopsparing på 1,5 millioner kroner og en årsindkomst på 600.000 kroner, ifølge PFAs modelberegninger score en gevinst på omkring 47.000 kroner ved at få udbetalt efterlønsbidraget på knap 106.000 kroner nu og investere pengene i frie midler frem for at få efterløn i tre år.
Før man takker ja til statens tilbud om skattefri udbetaling af efterlønsbidraget, skal man imidlertid være opmærksom på, at efterlønsordningen indeholder andre gode. Hvis man indkassererer den skattefri udbetaling, fraskriver man sig nemlig samtidig retten til et kommunalt seniorjob til overenskomstmæssig løn på gennemsnitligt 26.500 (2016-niveau), hvis man skulle blive arbejdsløs og opbruge dagpengene inden for fem år før efterlønsalderen. Den mulighed er der i dag cirka 4.000 danskere, der benytter sig af.
Økonom i Ældre Sagen Anne Sophie Debel pointerer, at man skal tænke sig grundigt om, før man frasiger sig muligheden for et seniorjob.
»Man kan godt blive fristet af op mod 100.000 kr. skattefrit her og nu, men man skal overveje de langsigtede konsekvenser,« siger hun.
Både hun og Carsten Holdum betoner, at det i sidste ende en en individuel beslutning.
»Den beror også på, om man har tillid til, om efterlønsvilkårene består, når man selv når efterlønsalderen. Politikerne har tidligere forringet ordningen to gange,« siger Carsten Holdum med henvisning til velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, som blandt hævede efterlønsalderen, forkortede efterlønsperioden fra fem til tre år og skærpede modregningen af private pensionsopsparinger i efterlønnen.
Så sent som i august 2016 foreslog Lars Løkkes Rasmussens rene Venstre-regering yderligere forringelser i sin 2025-plan: Nye seniorjobbere skal fremover ansættes til højeste dagpengesats på omkring 18.000 kroner før skat og ikke som nu til overenskomstmæssig løn, lød forslaget. Landets 98 kommuner bakkede Løkke op, men forslaget er endnu ikke blevet gennemført.
Trods usikkerheden om fremtidens efterlønsordning er Carstens Holdums anbefaling klar:
»Er du i tvivl, eller er den økonomiske fordel ved at træde ud af efterlønsordningen lille, så er vores generelle anbefaling at blive forblive i efterlønsordningen.«
