På få minutter kan du score mindst 27.000 kr. mere i pension per million, du har sparet op. Se hvornår fristen udløber - og om en omlægning er det rigtige for dig.

Tiden er ved at løbe ud for hundredtusinder af danskere, der ikke har besluttet, om de vil høste en klækkelig skattegevinst ved at omlægge deres kapitalpension til den nye aldersopsparing.

Allerede i løbet af denne måned begynder de første pensionsselskaber at lukke ned for muligheden. Dermed risikerer kunderne at snyde sig selv for mange tusinde kroner. Ifølge flere uvildige pensionseksperter er det nemlig et simpelt valg for langt de fleste:

- Få det nu gjort. For omkring 97 ud af 100 kan det betale sig. Det er på grænsen til at snyde sig selv, hvis man ikke gør det, siger Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk.

Opret abonnement på BT PLUS og se tidsfristen for omlægning af kapitalpensionen i dit pensionsselskab, og læs om det kan betale sig for dig. Husk 1. måneds abonnement på BT PLUS er gratis!

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 


Tiden er ved at løbe ud for hundredtusinder af danskere, der endnu ikke har besluttet, om de vil høste en klækkelig skattegevinst ved at omlægge deres kapitalpension til den nye aldersopsparing.

Allerede i løbet af denne måned begynder de første pensionsselskaber at lukke ned for muligheden. Dermed risikerer kunderne at snyde sig selv for mange tusinde kroner. Ifølge flere uvildige pensionseksperter er det nemlig et simpelt valg for langt de fleste:

- Få det nu gjort. For omkring 97 ud af 100 kan det betale sig. Det er på grænsen til at snyde sig selv, hvis man ikke gør det, siger Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk.

Samme anbefaling kommer fra Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg.

En gave fra staten

- Vi taler om en gave fra staten på 27.000 kr. per million. Det er trods alt sjældent, at man får sådan et tilbud fra staten, så det er med at slå til, siger han.

Tilbuddet går ud på, at man ved at omlægge sin kapitalpension til den nye aldersopsparing slipper med at betale 37,3 pct. i skat nu i stedet for 40 pct. på udbetalingstidspunktet. Det svarer til en skatterabat på 2,7 pct. Statens motiv er at fremrykke skatteindbetalinger for at give den slunkne statskasse et boost.

Men netop fordi skatten bliver trukket nu, tror mange fejlagtigt, at de i sidste ende får mindre udbetalt. For så står der jo pludselig færre penge på opsparingen. Men faktisk får man - ifølge et regneeksempel udarbejdet af Nordea - op til 4,5 pct. mere ud af at skifte til den nye ordning.

Har man en kapitalpension på 500.000 kr. i dag, som skal udbetales om 10 år, giver det 444.000 kr. i hånden på pensionstidspunktet. Men vælger man at omlægge til aldersopsparingen, får man 464.000 kr. - altså 20.000 kr. mere.

 

Kun få har slået til

Trods det gyldne tilbud er det ifølge de pensionsselskaber, BT har været i kontakt med, stadig kun et fåtal af kunderne, der har taget imod det. Og selvom tidsfristen nærmer sig hastigt, er interessen stadig begrænset.

Nordea Liv & Pension oplyser, at hvis det fortsætter på samme niveau som hidtil, så vil højest 10 pct. af kundernes kapitalpensioner være omlagt, når selskabet lukker ned for tilbuddet 30. september.

I Danica Pension er det nu omkring 36.000 ud af 185.000 kunder - svarende til ca. 20 pct. - der har sagt ja tak til skattegevinsten.

- Vi skrev ud til vores kunder før sommerferien, og det kan vi godt mærke. Men folk står ikke ’i kø’ for at omlægge, siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Danica, der også har sidste frist 30. september.

Både Hans Peter Christensen og Kim Valentin mener, at det i høj grad skyldes uvidenhed, ’fordi folk måske ikke lige får læst brevene fra pensionsselskabet eller banken så grundigt’.

- Og så er der selvfølgelig frygten for, at man er en af de få, for hvem det ikke er en god idé. Eller at pensionsselskaberne og bankerne bare er ude på at snyde en. Men faktisk er det en dårligere forretning for dem, hvis folk omlægger til aldersopsparingen. Det er ikke noget, de tjener på, siger Hans Peter Christensen.

Kim Valentin forklarer, at mange ender i et beslutningstomrum, når de skal tage stilling til pensionsspørgsmål, og så er det nemmere bare at lade tingene køre videre som hidtil.

Automatisk omlægning

Netop derfor har arbejdsmarkedspensionsselskabet Pensiondanmark valgt at gøre det omvendt. Her bliver 435.000 af kundernes kapitalpensioner automatisk omlagt. Og hvis man ikke ønsker det, skal man logge sig ind på ’Din Pension’ og fravælge omlægningen inden 20. september.

De 435.000 kunder, som en omlægning er relevant for, fik brev om det i slutningen af juli. Og kun omkring 1 pct. har takket nej til skattegevinsten.

Det siger lidt om, hvor svært det er at få folk til at forholde sig til pension, at 99 pct. af Pensiondanmarks kunder passivt accepterer tilbuddet, mens det kun er 10-20 pct. af Nordeas og Danicas kunder, der aktivt gør det.