Foreningen Retten til Liv har i dagens løb sat 1.200 kampagneplakater op landet over for at sætte abortspørgsmålet til debat i valgkampen.

»Vi mener, det er et alvorligt etisk anliggende. Det er på tide, at politikerne adresserer problemet og ikke længere ignorerer, at rigtig mange kvinder - for nu at tale deres sag - er frygteligt ensomme med den meget store bagage, de går rundt med efter en abort. Vi er en stemme for vores ufødte medmennesker,« siger foreningens landssekretær, Ellen Højlund Wibe.

Hvis det stod til jer, skulle man så helt forbyde, at man kunne få foretaget en abort?

»Ja, det er det, vi på længere sigt håber på. Når en kvinde eller et par står med en krisegraviditet i dag, så er det stort set eneste tilbud abort; at vælge døden. Man burde i stedet tage fat på de problemer, der kan være i forbindelse med en graviditet, og vælge livet. Livet for barnet og kvalitetslivet for kvinden. For det går ud over livskvalitet at få en abort,« siger Ellen Højlund Wibe.

Dansk Kvindesamfund har tidligere i hårde vendinger kritiseret plakatkampagnen fra Retten til Liv overfor Berlingske. Ifølge næstforkvinde Ulla Tornemand er retten til abort en hjørnesten i kvindernes ligestilling i samfundet, og organisationen bag kampagnen »stempler« ifølge Dansk Kvindesamfund »kvinder som barnemordere og psykopater«.

Er der ikke en sandhed i, at retten til abort på flere punkter har bidraget til ligestillingen af kvinder i et danske samfund?

»Sådan har det jo været ført frem i årtier. Men i de første mange årtier gik Dansk Kvindesamfund faktisk ikke ind for det. Netop af de grunde, jeg nævner: Det gør noget ved kvinden at få en abort. Det gør noget ved kvinden at gå imod instinkterne i sin natur om at beskytte sit afkom.

Men i dag er de jo stærke fortalere det modsatte synspunkt. Gør det indtryk på jer?

»Jeg mener faktisk, det er på tide, at Dansk Kvindesamfund indser, at den fri abort, som hyldes som en kæmpe sejr for kvinden, har en meget voldsom bagside. Jeg håber sådan, de en dag tør tage fat om problematikken. Det andet, de siger, bliver for skingert«.

Hvorfor er det ikke op til den enkelte kvinde, om hun vil have en abort eller ej?

»Fordi det handler om menneskeliv. Vi kan ikke i et civiliseret samfund overlade det til den enkelte at afgøre, om et menneskeliv skal fortsætte eller ej. Menneskelivet begynder i befrugtningsøjeblikket. Vi kan ikke overlade det til kvinden at bestemme over liv i et civiliseret samfund«.

Men den enkelte kvinde har vel også et liv, man skal tage hensyn til?

»Ja, men hendes liv kan aldrig veje tungere end et andet menneskes liv. Så kommer det til at handle om at slå et andet menneske ihjel, fordi hendes ret til et eller andet godt liv vejer tungere end barnets ret til et liv overhovedet«.

Der er andre steder i verden, hvor kvinder ikke har ret til abort. Her bliver der alligevel foretaget mange aborter, men det sker under forhold, som kan være direkte livstruende for de kvinder. Er det en overvejelse værd?

»Jeg ved godt, det altid er det, der bliver stillet op. Vi vil ikke tilbage til kvaksalvere og strikkepinde. Det vil aldrig nogensinde blive alternativet til fri abort. Metoderne er der jo, og i det øjeblik, det blev forbudt, ville det sende et vigtigt signal. Så ville der selvfølgelig være nogen, som vil bryde loven, men der vil altid være sikre aborter tilgængelig på det sorte marked«.

Så hvis det blev forbudt, mener du stadig, man ville kunne få foretaget en sikker abort?

»Ja. Men det ville blive langt mere besværligt, og den enkelte kvinde ville tænke sig om mange gange. Jeg tror også, at mange af de kvinder, der bliver presset af deres mænd til at få foretaget en abort, ville føle en befrielse ved at kunne henvise til, at loven forbyder det«.

Men ville mange ikke også blive ulykkelige over at skulle gennemføre en uønsket graviditet?

»Ja, det der med ønskebarn og ikke ønskebarn. Jeg tror på, at der sker noget hormonelt med en i løbet af graviditeten, og man vender sig til tanken. Til sidst glæder de sig rigtig meget til det barn og kan ikke forstå, at de nogensinde har været i tvivl. Det hører man gang på gang«.

Hvad hvis man har en kvinde, som er stofmisbruger og ikke har styr på særligt meget i sit liv. Ville hun skulle tvinges til at få et barn?

»I Norge gør man det, at man i sådan et tilfælde bliver tvunget til at opholde sig på et sted, hvor man ikke kan tage stoffer. Det der så sker, ikke i alle tilfælde, men det sker, at den kvinde får en ny begyndelse. Hun får pludselig noget andet at leve for, efter at være kommet ud af stofferne med en kold tyrker. Sådan noget kunne man gøre«.

Mener du, at det ville styrke ligestillingen for kvinder, hvis man fjerner retten til abort. Eller anerkender du, at det vil skade ligestillingen?

»Er det en forringelse af en kvindes liv, at hun er nødt til at bære det barn frem  i verden, som er blevet til? Absolut ikke. Hendes selvbestemmelse ligger i forhold til, hvem hun vil gå i seng med, og så går den ikke længere. Jeg mener, at abort er et kvindeundertrykkende redskab for manden, og det vil det endnu højere grad være i den tredje verden«.

Hvordan det?

»Hvis aborten de steder bliver givet fri, så vil manden i endnu højere grad kunne, ja, voldtage kvinderne, fordi han kan henvise til, at de bare kan få barnet fjernet. At hun kan gå otte-ni måneder i fred for manden er trods alt en eller anden form for beskyttelse. Men der er mange ting, der skal sættes ind med i den tredje verden i forhold til kvinders rettigheder. Der er nok at tage fat på, men det er ikke aborten, de selv efterspørger for at blive undertrykkelsen fri«.