Det er langt fra godt nok, når næsten hver tredje indvandrerdreng i folkeskolen ikke består eksamen i 9. klasse, mener undervisningsministeren. Undervisningsløft er på vej med den nye reform, lyder det.
Det er et »kæmpestort« problem, at næsten hver tredje indvandrerdreng i folkeskolen ikke får et afgangsbevis i hånden efter eksamen i 9. klasse.
Sådan fastslår undervisningsminister Christine Antorini (S), efter en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at i alt 32,9 procent af drenge med indvandrerbaggrund forlod folkeskolens afgangseksamen i dansk og/eller matematik tomhændet i 2014.
»Det er et problem for drengene, for de har vitterligt sværere ved at få en ungdomsuddannelse. Vi kan jo se, at tre ud af fire af de unge, der er startet på et grundforløb på en erhvervsuddannelse, og som ikke har haft mindst 02 i dansk eller matematik, er faldet fra,« siger ministeren, som dog ikke er overrasket over de nye tal:
»Det er tal, som vi har kendt til, for det er jo afgangsprøverne fra sidste år, og det er en af grundene til, at vi lavede det store faglige løft af folkeskolen, som jo først er trådt i kraft nu. Nemlig at alle elever skal have flere timer og dermed fokus på mere dansk og matematik, for vi kan se, at der er en gruppe, som har brug for det.«
Ser man på det totale antal af folkeskoleelever, forlod hver sjette - svarende til 11.000 elever - skolen uden at bestå dansk og matematik sidste år. Chefanalytiker i Arbejdernes Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, mener derfor ikke, at problemet med ikke-beståede eksaminer udelukkende kan plantes hos indvandrerdrengene.
»Det er rigtigt, at hvis man dykker ned i gruppen af unge med anden etnisk baggrund, så fylder de unge drenge, der ikke består, lidt mere. Men man skal være opmærksom på, at antalsmæssigt er det største problem stadigvæk, at der generelt er så mange unge, der ikke består og kommer ud af folkeskolen med dårlige kompetencer. Det er ikke nødvendigvis et indvandrerproblem, det er et socialt problem,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.
Ifølge Venstres socialordfører, Karen Ellemann (V), vil den nye reform af folkeskolen dog føre bedre resultater med sig fremover - både hvad angår indvandrerdrenge og andre elever, som halter bagude i folkeskolen.
»Jeg har stor tro på, at tallene kommer til at ændre sig, fordi vi markant har styrket undervisningen - både i dansk og i matematik, som er grundlæggende fag, man skal klare sig godt i for overhovedet at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse,« siger hun og uddyber:
»Med den nye folkeskolereform har vi fået startet nogle initiativer op, som i langt højere grad vil gøre det motiverende for alle - også drenge - at blive så dygtige som overhovedet muligt i folkeskolen. Noget af det, vi har lagt vægt på, er blandt andet at få pulsen op hver dag. Det fremmer indlæringen, og det hjælper med at få brændt energi af på en effektiv måde, som hjælper til, at selve undervisningssituationen også bliver forbedret.«
Christine Antorini tror også på et løft med reformen og understreger, at det er vigtigt at give den nye folkeskolereform tid til at virke.
»Det er en meget bred aftale, der er bag den nye folkeskole. Den er lige trådt i kraft, så den skal også have en chance for at virke, men de (eleverne, red.) får simpelthen et markant timeløft ikke mindst i dansk og matematik og nye måder at blive undervist på. Det skal blive bedre, for ellers får de så svært ved at få et fodfæste med videre uddannelse og arbejde sidenhen.«
