Både Danske Bank og Arla medgiver nu, at de har betalt penge til partierne via de hemmelige pengeklubber. Arla bebuder dog, at pengeoverførslerne var en fejl, som stopper nu.

Den danske mejerigigant Arla bebuder nu, at de er enige med socialdemokraten Leif Lahn Jensen i, at det bør oplyses til forbrugerne, hvis de køber produkter fra virksomheder, der betaler penge til de politiske partier. Forslaget vil betyde, at Arla skal skrive på mælkekartonerne, hvis de sender penge til politikerne, skriver Berlingske.

Udmeldingen er opsigtsvækkende, fordi Arla samtidig medgiver, at virksomheden netop har givet politisk støtte via de såkaldte pengeklubber, hvor topledere og virksomheder går sammen om at betale til bestemte partier.

Arlas pressechef, Theis Brøgger, forklarer dog Berlingske, at mejerigiganten som udgangspunkt slet ikke ønsker at engagere sig partipolitisk.

»Og det betyder, at vi ikke ønsker at give penge til politiske partier på nogen måde. Vi leverer produkter til alle forbrugere, som skal kunne købe vores produkter uden at bekymre sig om politisk tilknytning. Men på baggrund af jeres henvendelse har vi fået lavet et overblik, og der er så dukket to konkrete tilfælde op, hvor den holdning ikke er blevet efterlevet. Vi har betalt beløb til Mejeriforeningen, som senere er blevet brugt til donation til politiske partier. Det skete ved det seneste folketingsvalg og til det forestående Europaparlamentsvalg,« forklarer Theis Brøgger, der ikke ønsker at oplyse størrelsen på den økonomiske støtte.

Mejerigiganten udgør mere end halvdelen af mejeriforeningen, og Arla har derfor en betydelig andel i de penge, som er sendt videre til de politiske partier.

Men den pengestrøm stopper nu.

»Mejeriforeningen har begge gange spurgt hver enkelt medlem, om deres kontingentkroner kunne gå med, og der har vi så ikke understreget vores holdning tydelig nok, og derfor har vi nu pointeret over for Mejeriforeningen, at vores kontingentkroner fremover ikke skal bruges til partistøtte,« siger Arlas pressechef.

Spørgsmål: Hvordan vil du have det med, at det skulle stå på alle jeres mælkekartoner, at I har givet politisk støtte på baggrund af de to tilfælde?

»Vi er fuldstændig enige i, at der skal være åbenhed over for forbrugerne om penge, som er givet videre til partierne. Det er så et hypotetisk spørgsmål, fordi vi skal være helt upartiske fremover.«

Spørgsmål: Så I er enige i forslaget fra Leif Lahn, men mener ikke, at det vil få nogen betydning for jer fremadrettet, fordi I dropper at give støtte?

»Ja.«

Både bankernes og fødevaresektorens brancheforeninger har oprettet hver deres indsamlingsklubber, som ofte er blevet kritiserede, fordi offentligheden ikke har nogen umiddelbar indsigt i, hvem der er medlem, og derfor betaler penge ind til partierne.

Berlingske har også spurgt Danske Bank om deres syn på Leif Lahns forslag, som vil betyde, at banker også skal skilte i filialerne med deres eventuelle politiske støtte.

I en mail skriver pressechef Kenni Leth, at banken betaler penge til partierne via Finansrådets indsamlingsklub, men han ønsker ikke at kommentere forslaget:

»Vi vil selvfølgelig følge den til enhver tid gældende lovgivning på området. Derudover betragter vi det som et indspark i den politiske debat, som vi ikke ønsker at kommentere.«

Ifølge partiernes egne regnskaber modtog Venstre, Dansk Folkeparti, de konservative, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre under sidste folketingsvalgkamp beløb over 20.000 kr. fra både landbrugets og bankernes indsamlingsforeninger.