De fem danske soldater, som blev dræbt ved basen Armadillo i det sidste knap halvandet år af dens levetid, døde ikke forgæves, fastslår tidligere forsvarschef. Forsvarsministeren siger, at han fulgte de militærfaglige anbefalinger.
De omkring 150 danske soldater på Armadillo-basen i Afghanistan forsvarede en fremskudt militærbastion med strategisk betydning – ikke en isoleret base, der blev holdt kunstigt i live på grund af politiske hensyn til danskernes holdning til indsatsen i Afghanistan.
Det fastslår tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, som i efteråret 2009 anbefalede daværende forsvarsminister Søren Gade (V) at beholde den dansk-britiske patruljebase i Helmand-provinsen.
- Naturligvis var det en militær, operativ vurdering, der lå til grund for, at Armadillo blev holdt åben. I den samlede vurdering indgik også andre og følelsesmæssige vurderinger, men det var ikke de følelsesmæssige vurderinger, der var afgørende, siger Tim Sloth Jørgensen.
Spørgsmål: Så der var militære, strategiske årsager til at holde Armadillo åben?
- Ja, fuldstændig. Vi havde dengang en strategi om at udvide vores område langsomt. At få herredømmet over et større og større område. Det var min – og vores – militære vurdering, at det var vigtigt at holde fast på de områder, som vi havde fået kontrol med. Både af hensyn til afghanerne og af hensyn til hele operationen i Afghanistan.
Og den militære vurdering fulgte daværende forsvarsminister Søren Gade (V), forklarer Gade til TV2 News.
- Lad mig slå fast. Der har ikke på noget tidspunkt været noget som helst politisk pres for briterne mod Danmark, mod mig eller mod regeringen om, at vi skulle rømme Armadillo-lejren. Jeg har på intet tidspunkt omkring Armadillo siddet en militærfaglig anbefaling overhørig, siger Søren Gade.
På baggrund af udtalelser fra Tim Sloth Jørgensen skrev Politiken torsdag, at Armadillo havde mistet sin betydning for krigen mod Taleban næsten halvandet år før lukningen, men at Søren Gade valgte at lade basen bestå.
Fem danske soldater mistede livet, og 69 blev såret i perioden fra sommeren 2009, til Den Danske Kampgruppe i Afghanistan i efteråret 2010 anbefalede Task Force Helmand at lukke Armadillo.
Men allerede i foråret 2010 – kort tid efter at Gitte Lillelund Bech var tiltrådt som forsvarsminister – orienterede den nye forsvarschef, Knud Bartels, hende om, at ISAF havde ændret strategi i Helmand. Nu skulle der frigøres soldater, som kunne indsættes omkring byen Gereshk, hvor der bor flere afghanere end omkring Armadillo. Med andre ord var det på tide at lukke den dansk-britiske patruljebase.
En lukning krævede dog nogle forberedelser, fik ministeren oplyst. Blandt andet skulle basen jævnes med jorden for at sikre, at Taleban ikke flyttede ind, og desuden var der lokalbefolkningens sikkerhed at tænke på.
Siden etableringen i 2008 havde Armadillo været udgangspunkt for patruljer og en ildbase, der kunne støtte koalitionsstyrkerne i Gereshk-dalen. Danske soldater endte jævnligt i kamphandlinger med Taleban, når de var ude for at vise lokalbefolkningen, at ISAF-styrken var til stede i området. Armadillo lå langt nok inde i fjendeland til, at man ikke skulle langt uden for porten, før man blev skudt på. Typisk gik soldaterne ud ved daggry og vendte hjem sidst på eftermiddagen, efter at have krydset klinger med Taleban i 50 graders varme.
Den sidste lastbil forlod Armadillo i februar 2011.
