K-leder Lars Barfoed har forberedt sit bagland på, at det kan blive nødvendigt at sige fra over for Dansk Folkeparti
Mens regeringen og Dansk Folkeparti arbejder på at finde fælles fodslag i de afgørende forhandlinger om en økonomisk 2020-plan, forbereder den konservative leder og justitsminister, Lars Barfoed, sit politiske bagland på, at det kan blive nødvendigt at trække en streg i sandet over for støttepartiet.Ifølge Berlingskes oplysninger har vicestatsministeren søgt og fået opbakning blandt partiets centrale spillere i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen til at sige fra over for Dansk Folkeparti, hvis partiet for eksempel kommer med uspiselige værdipolitiske krav ved forhandlingerne om 2020-planen.
I K-ledelsen er der bekymring for, hvad Dansk Folkeparti kan komme med af krav, hvis De Radikale ikke længere er med i forhandlingerne om tilbagetrækningsreformen.
Imod optjening
Især hvis DF insisterer på at indføre en stribe såkaldte optjeningsprincipper for velfærdsydelser som betaling for at gå med til forringelser af efterlønnen, er Barfoed angiveligt klar til at sige fra.
Hvis DF-forslaget føres ud i livet, vil det betyde, at udlændinge skal have været et vist antal år i landet for gratis at kunne modtage centrale sociale ydelser som for eksempel lægehjælp, hvilket De Konservatives venner i erhvervslivet har været modstandere af med henvisning til, at det bliver svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
En anden konservativ frygt går på, at DF trækker en gammel mærkesag om at få fjernet racismeparagraffen frem fra gemmerne og gør den til en del af 2020-forhandlingerne.
Modstanden gælder dog ikke DFs forslag om at genindføre grænsebommene, der faktisk møder sympati flere steder i det konservative bagland.
I det lille regeringsparti er der flere års opsparet irritation over altid at trække det korteste strå, når VKO-partierne har interne tovtrækkerier. En frustration, som denne gang kan manifestere sig i en offentlig konfrontation. Især hvis Venstre går med til at give Dansk Folkeparti markante indrømmelser i værdipolitikken.
Parat til at udløse valg
I yderste konsekvens er De Konservative parate til at udløse et valg, lyder det endda fra én kilde. Et valg, der i givet fald vil være så godt som tabt for den borgerlige blok, hvis partierne kæmper indbyrdes for at mindske egne tab.
I det konservative bagland og blandt K-vælgere er det populært at sætte grænser over for Dansk Folkeparti. Da Lars Barfoeds forgænger på posten, Lene Espersen, var presset op til landsrådet i 2010, gjorde hun netop et opgør med Dansk Folkepartis mulighed for at komme i regering til sit slagnummer.
Forskellige opfattelser
I Det Konservative Folkeparti er der forskellige opfattelser af, hvad Lars Barfoed arbejder på. Der kan simpelthen være tale om et taktisk signal til Dansk Folkeparti forud for de svære forhandlinger om efterløn og folkepension. Det kan også være Lars Barfoeds positionering af De Konservative, som ifølge kilder ikke tager hensyn til de andre partier og har mere kant til Dansk Folkeparti, end man har haft i mange år. Andre kilder i partiet gætter på, at Barfoed er ved at forberede baglandet til tiden i opposition, hvis de borgerlige partier ikke får flertal efter valget. Det kan indvarsle et hårdt opgør mellem De Konservative og DF.
Lars Barfoed har i årevis været placeret på den såkaldte socialkonservative fløj, som politisk fokuserer på økonomiske reformer kombineret med borgerlig humanisme. En linje, der ligger langt fra Dansk Folkepartis.
Den rene vare
Internt i partiet og folketingsgruppen findes politikere, som mener, at partiet bør gå til valg på den rene vare og dermed lukrere på de såkaldte 'nok-er-nok-vælgere', som det forhenværende Ny Alliance kortvarigt fik i tale forud for valgkampen i 2007.
De fleste konservative er dog enige om, at det ikke behøver at komme til et fuldtonet opgør med Dansk Folkeparti. Det mest sandsynlige er en aftale med Dansk Folkeparti om 2020-planen.
