Nyt anonymt website spreder gylle mod Venstre - til glæde for socialdemokraterne.

Det hastigt voksende site ’Blå blok indefra’, der huserer på Facebook, er på rekordtid blevet vildt populært blandt socialdemokrater.

Sitet har specialiseret sig i at hænge Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ud for druk. Man skyr tilsyneladende ingen midler for at gøre grin med ham og med Venstres politik.

Socialdemokrater over hele landet bidrager flittigt til at sprede budskaberne fra ’Blå blok indefra’.

Læs også:

Der er kun ét problem: Folkene bag ’Blå blok indefra’ er helt anonyme. Fra deres skjul bombarderer de dagligt Venstre med hånlige og sarkastiske indslag, ledsaget af tv-klip og professionelt udførte grafikker.

Lars Løkke sværtes dagligt til på en anonym angrebsside på Facebook, hvis indhold spredes af mange socialdemokrater.
Lars Løkke sværtes dagligt til på en anonym angrebsside på Facebook, hvis indhold spredes af mange socialdemokrater.
Vis mere

Opgør om magten

Fremkomsten af ’Blå blok indefra’ er et varsel om, at opgøret mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen om regeringsmagten kan blive ualmindelig beskidt.

Det frygter Benjamin Rud Elberth, som er ekspert i tendenser og valgkampe på sociale medier. Han har en fortid som kampagnegeneral hos Socialdemokraterne. I dag er han digital chef hos et af landets førende kommunikationsbureauer, Geelmuyden Kiese.

Læs også:

»Den politiske valgkamp bliver beskidt, hvis den bliver tæt. Og det giver sociale medier mulighed for, fordi man kan orkestrere digitale tryk uden at sætte varedeklarationer på. Man kan være anonym afsender, skabe digitalt pres på statsministerkandidaterne og politikernes løsrevne citater. Vi ser det allerede massivt i den optakt, der er lige nu. Og vi så det i valgkampen i 2011,« siger han.

Magtesløs

Han ser ’Blå blok indefra’ som et frisk eksempel på en angrebsplatform, der dagligt slynger mudder lige i synet på Venstre og på Løkke.

»Folkene bag er anonyme, men det er ikke bare tre drenge i en kælder, der sender injurier af sted. Siden er professionelt udført, og den har et budget til at bruge reklamepenge. Det hele foregår under radaren, fordi man ikke kan se, hvem der sidder og angriber Løkke. Han kan ikke gøre noget. Hvis han klager over det, bliver han hængt ud som sart,« siger Benjamin Rud Elberth.

Læs også:

Venstres gruppeformand Kristian Jensen siger, at tonen på sociale medier generelt er ret hård.

»Det tror jeg, at alle partier og politikere kan genkende. Jeg går personligt meget op i at have en dialog med folk, også selvom de er kritiske. Det er dialogen, der er så fantastisk ved at bruge sociale medier som politiker. Men jeg vil vide, hvem det er, jeg taler med, og jeg synes helt generelt, at det er fejt at gemme sig bag sider eller falske profiler uden at tilkendegive, hvem man er,« siger han.

På bare en måned har ’Blå blok indefra’ fået 3.300 følgere, og historierne spredes lynhurtigt af partiansatte hos S og af folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup.

Del gerne!

De tre sidstnævnte har blandt andet delt et tv-klip med Venstres politiske ordfører Inger Støjberg, hvor hun i et interview med Henrik Qvortrup på dk4 kommer ind på den kommende reform af dagpengesystemet.

Læs også:

»Så er vi altså ude i også at kigge på, at dagpengene er for høje, spørger Henrik Qvortrup.

»Ja, eller hvordan vi kan skrue systemet sammen,« svarer hun.

Herefter klippes til teksten: »Venstre vil pille ved dagpengene igen. Er det derfor de ikke vil fortælle om deres politik før valget?«

»Del gerne,« skriver Astrid Krag. »Venstre åbner for nye dagpenge-forringelser!!,« konkluderer hun.

Krag har 18.000 følgere på Facebook, og 114 af dem har delt klippet med egne venner.

Indholdet i ’Blå blok indefra’ spredes af bl.a. socialdemokratiske folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup.
Indholdet i ’Blå blok indefra’ spredes af bl.a. socialdemokratiske folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup. Foto: Scanpix
Vis mere

Indholdet i ’Blå blok indefra’ spredes af bl.a. socialdemokratiske folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup.
Indholdet i ’Blå blok indefra’ spredes af bl.a. socialdemokratiske folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup. Foto: Scanpix
Vis mere

Indholdet i ’Blå blok indefra’ spredes af bl.a. socialdemokratiske folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup.
Indholdet i ’Blå blok indefra’ spredes af bl.a. socialdemokratiske folketingspolitikere som Jens Joel, Astrid Krag og Simon Kollerup. Foto: Scanpix
Vis mere