Samtlige regeringens støttepartier kræver, at Skats omstridte adgang til privat grund uden dommerkendelse afskaffes hurtigst muligt. Venstres skatteminister, Karsten Lauritzen, tøver.
Det skal være slut med, at Skat kan gå uforstyrret ind i danskernes haver for at kontrollere, om der foretages sort arbejde. Og det skal være slut meget snart.
Sådan lyder meldingen fra alle blå partier uden for regeringen, der presser på for, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) afskaffer den kontroversielle og stærkt omdiskuterede lov fra 2012, som giver skattemyndighederne adgang til privat grund uden dommerkendelse, skriver Berlingske.
Den konservative finansordfører, Brian Mikkelsen (K), undrer sig over, at spørgsmålet hverken er en del af regeringsgrundlaget eller de lovforslag, som regeringen sender til hastebehandling i Folketinget i dag, når nu Venstre selv var en arg kritiker af loven før valget.
»Det burde være det allerførste, skatteministeren overhovedet foretog sig. Det tog jeg faktisk for givet, for det er helt centralt for den borgerlige identitet at stå vagt om retssikkerhed og den naturlige integritet, der ligger i, at staten ikke bare kan gå ind i folks haver,« siger han.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup (DF), mener, at regeringen straks efter sommerferien skal afskaffe loven. Han kalder det noget nær et »overgreb«, at danske familier risikerer at få uventet besøg fra Skat.
»Det er meget krænkende for de danskere, der oplever, at det her indgreb foretages uden en dommerkendelse. Når man er derhjemme, skal man være tryg og kun lukke folk ind, som er velkomne,« siger Skaarup.
En populær kattelem
Det var daværende SF-skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF), som i 2012 fik den kontroversielle lov vedtaget. Konkret betyder den, at Skat kan gå ind på privat grund for at tjekke, om der udføres sort arbejde på igangværende byggeprojekter, eksempelvis tilbygninger eller udendørs malerarbejde. En mulighed, skattevæsenet i februar 2015 havde gjort brug af 747 gange.
Da loven blev vedtaget, mødte det højlydte protester fra en samlet borgerlig opposition, der sågar overvejede at tvinge spørgsmålet til folkeafstemning. Det store postyr skyldes, at Skat med loven ikke behøver en dommerkendelse for at gå ind på grunden – et princip, der ellers er grundlæggende, når politiet gør indgreb i borgernes frihedsrettigheder.
Når det alligevel kan lade sig gøre, skyldes det, at Grundlovens § 72, som højtideligt knæsætter »boligens ukrænkelighed«, indeholder en kattelem, der gør det muligt for et flertal i Folketinget at vedtage »særegne undtagelser« fra udgangspunktet om, at man kan være i fred på sine private enemærker.
Kattelemmen er blevet flittigt anvendt af skiftende flertal i Folketinget over de seneste årtier. Således findes der ifølge den juridiske tænketank, Justitia, i dag hele 268 love, der giver staten adgang til privat grund uden dommerkendelse.
Det indebærer, at Skat, Arbejdstilsynet, Fødevarekontrollen og andre myndigheder langt over 100.000 gange hvert år gennemfører såkaldte tvangsindgreb – kontroller uden dommerkendelse – over for danske borgere og virksomheder.
Med andre ord er »undtagelsen i Grundloven desværre blevet til hovedreglen«, siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA).
Derfor kræver han, Brian Mikkelsen og Peter Skaarup i fælles flok, at regeringen ikke kun lægger den konkrete lov om Skat i graven, men at den i samme ombæring også gennemgår samtlige 268 undtagelser og afskaffer dem, der ikke er strengt nødvendige. I Brian Mikkelsens øjne er det sågar den vigtigste sag overhovedet for det nye, borgerlige flertal.
»De andre ting, vi diskuterer, er bare økonomi, og det skal vi nok finde ud af. Det her handler om principper og værdier. Om at beskytte danske borgeres og virksomheders frihed fra staten. Det er det mest grundlæggende overhovedet i et borgerligt retssamfund,« siger han.
Spørgsmålet om myndighedernes adgang til privat grund stod højt på VK-regeringens dagsorden i 2001. I regeringsgrundlaget blev det gjort klart, at regeringen under ledelse af Anders Fogh Rasmussen »ønsker at begrænse tvangsindgreb overfor borgere«. Alligevel voksede antallet af love, der giver myndighederne adgang til privat grund uden dommerkendelse.
Ifølge Jacob Mchangama, direktør for Justitia, ligger skåltalerne for frihedsrettigheder lige for, når politikerne sidder i opposition. Men når de får ansvaret for at bekæmpe for eksempel skattesnyd og at sikre høj fødevaresikkerhed, skal der findes løsninger, som ofte får principperne til at glide i baggrunden.
»Vi kan nu få udstillet meget klart og kontant, hvilken vægt Venstre lægger på at sikre boligens ukrænkelighed. Et parlamentarisk flertal har allerede meldt ud, at det stiller op med mandaterne, så loven kan ændres. Hvis det ikke sker, må vi sige, det bekræfter, at kynismen ofte vinder, når man får magten. Men jeg er faktisk optimistisk,« siger Jacob Mchangama.
I regeringen vil skatteminister Karsten Lauritzen dog endnu ikke tage stilling til de borgerlige partiers krav om at afskaffe Skats adgang til borgernes grunde, ligesom han ikke vil forholde sig til, om regeringen systematisk vil gennemgå alle krænkelser af boligens ukrænkelighed.
»Jeg er i gang med en ordførerrunde, hvor jeg lytter til skatteordførerne. Og så er jeg sikker på, at vi kommer ud med fuld damp efter sommerferien. Men hvilke lovforslag, regeringen vil fremsætte, og hvilke sager, der lander hvor og hvornår, venter jeg med at konkludere noget om,« siger Karsten Lauritzen.
Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen (S), opfordrer til gengæld regeringen til at bevare loven, der giver Skat adgang til privat grund. Ifølge Petersen er det relevant for at kontrollere, om håndværkere og virksomheder overholder spillereglerne. I forhold til boligens ukrænkelighed sondrer han mellem havelågen og hoveddøren.
»Man trækker grænsen et sted. Vi synes, det er i orden, at Skat og Arbejdstilsynet går ind i haven for at se noget efter. Desuden havde der i februar 2015 været én klage, men mange hundrede eksempler på, at det var et godt redskab for Skat. På den måde synes jeg, at erfaringerne taler for sig selv,« siger Jesper Petersen.
