»Du er populær, Lars,« siger jeg.
Lars Løkke har brugt en halv time på at signere omkring 100 udgaver af 'Befrielsens øjeblik' i Tivoli Friheden i Aarhus.
Køen er lang og tålmodig.
En lille gruppe journalister sidder knap så tålmodigt og venter på at få lov at tale med manden, der var statsminister for et halvt år siden.
Der er Berlingske, Politiken, B.T., Ekstra Bladet og Ritzau, og de kan mærke, at deadline for papiraviserne er overskredet.
Nogle af de mange fans, der vil have bogen signeret, står imellem Løkke og mig, så han kan ikke se mig. Men han genkender min stemme.
»Er det Andreas? Ja, det er utroligt så populær, man bliver, når man stopper. Du burde stoppe på B.T. Så skal du bare se løjer,« lyder det veloplagt fra manden, der tabte statsministerposten, vandt 10 mandater og derefter tabte formandsposten.
Han er 55 år. Han har ikke fået et nyt topjob tilbudt – endnu – og foreløbig sidder han i folketingsgruppen. Valgt med 40.745 personlige stemmer.
Samtidig med, at journalisterne kan mærke print-deadline forsvinde, kan de også mærke, at intet er sikkert omkring Lars Løkke.
Det er slet ikke sikkert, han gider tale med os.
»Så er det slut,« siger han muntert, da han har signeret den sidste bog.
»Må vi lige stille nogle spørgsmål?«
»Det kunne I jo have gjort inde i salen,« siger han.
Vi skynder os at stille nogle spørgsmål, og dem svarer han på.
Og han bliver ved med at stå og snakke, selv om både forlagschefen og Tikko-arrangøren har prøvet at sige, at det er sent, og nu må det stoppe.
Til sidst siger Lars Løkke:
»I skal alligevel se, hvad jeg fik tilsendt. Et logo.«
Vi stimler sammen om hans mobiltelefon, og der er et flot logo med teksten 'Løkke er lykke. Danmarks fremtid'.
»Så mangler du bare tre mandater,« siger en journalist.
»I må komme til mødet i Kolding,« griner Lars Løkke.
