Trine Bramsen var på vej hjem på cykel den eftermiddag i efteråret 2013, da Socialdemokratiets daværende gruppeformand Henrik Dam Kristensen ringede og tilbød hende at blive partiets retsordfører. Bramsen blev så overrasket, at hun faldt af cyklen og slog sig.
Hun havde kun siddet i Folketinget i to år og var overrasket over at få så tung en post. Men det lykkedes hende ret hurtigt at fremstå som en vigtig spiller i dansk retspolitik. Især efter den konservative leder Søren Pape Poulsen blev justitsminister i 2016. I de år kunne man næsten ikke se Pape, uden at Trine Bramsen og DF'eren Peter Kofod Poulsen stod bagved ham.
De to havde et koordineret samarbejde om at presse Pape til at være hård mod de kriminelle.
Bramsen på sociale medier blev mobbet af venstrefløjen for at være en skygge af DF, mens højrefløjen mente, hun talte sort.
Internt stod der dog respekt om damen. Og da jeg før valget researchede, hvem der skulle have de forskellige ministerposter, pegede kilderne på, at Trine Bramsen skulle være forsvarsminister.
Sådan blev det. Og da jeg tirsdag går til pressemøde i Forsvarsministeriet, må jeg aflevere mit pressekort til uniformerede soldater fra militærpolitiet i indgangen og blive fulgt op til pressemødet. Jeg er lige ved at gå i takt, da manden siger, jeg skal til højre og til venstre.
Der står Trine Bramsen mutters alene på mål for regeringens første rigtige møgsag.
Departementschef Thomas Ahrenkiel, som pressen gerne så fyret, er ikke til at få øje på.
»Jeg har valgt at tage dette alene,« lyder det fra Trine Bramsen.
Nede bag i rummet står finansminister Nicolai Wammens særlige rådgiver, Mads Brandstrup, og følger intensivt med.
»Jeg er her bare for at hjælpe,« siger han.
Han fastholder, at Trine Bramsen kører sagen selv. Og hun lader selve pressemødet vare knap 40 minutter og stiller derefter op til flere spørgsmål fra alle medier.
Jeg har skrevet om politik, siden statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen. Og jeg kan love jer, at den ilddåb, Trine Bramsen var midtpunkt i, er noget af det sidste, man ønsker sig som politiker.
Men hun overlever skærsilden. Indtil videre.
»I kender mig jo. I ved, jeg er ærlig,« siger hun direkte henvendt til mig efter pressemødet.
Oprydningen er kun lige begyndt, og alle mediers fokus er på ministeriet. Klarer hun denne sag, vil hun stå meget stærkt i fremtiden.
