Sorø kommunes embedsmænd undersøgte i al hemmelighed de udfordringer, som byens konservative borgmester, Gert Jørgensen, stod over for i forbindelse med et forestående husbyggeri i 2020.
Byggesagen blev drøftet, uden at der blev registreret en formel henvendelse fra Gert Jørgensens side, viser dokumenter fra Sorø Kommune.
Ifølge en anonym kilde med indsigt i kommunens forvaltning, B.T. har talt med, har den konservative borgmester haft for vane at henvende sig direkte til sagsbehandlerne. Både i sin egne byggesager, men også i andre byggesager, som interesserede ham.
»Det ser ud til, at borgmesteren udnytter sin position til egen vinding, og dermed misbruger han også sin magtposition. Han er inhabil i sagsbehandlingen, og når han sætter gang i den, inden han har sendt sin ansøgning, overskrider han den grænse, der skal være mellem politik og administration,« siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltning ved SDU.
»Han lægger uvægerligt et indirekte pres på sagsbehandlerne. Det hører ingen steder hjemme,« fortsætter professoren.
Gert Jørgensen afviser, at han har henvendt sig uformelt til sagsbehandlerne og kritikken iøvrigt.
Sagens genstand er det hus, som Gert Jørgensen opførte i 2020 i det centrale Sorø.
Lørdag kunne B.T. fortælle, at to kommunale chefer blandede sig i Gert Jørgensens byggesag, fordi hans byggeprojekt krævede dispensation fra den såkaldte skovbyggelinje, som handler om, at der ikke må bygges for tæt på den nærliggende skov.
Men allerede inden, at borgmesteren sendte sin byggeansøgning afsted 21. august 2019 var embedsmænd i gang med at vurdere mulige knaster i sagen knyttet til skovbyggelinjen.
I en mail sendt mellem flere embedsmænd den 20. august 2023 med titlen ‘Absalonsgade 34 - skovbyggelinje’ bliver borgmesterens udfordringer drøftet mellem adskillige sagsbehandlere, viser en aktindsigt i byggesagen.
Der findes ikke en formel henvendelse fra borgmesteren, og det er ifølge en ekspert et problem:
»Offentligheden skal kunne få indsigt i det fulde grundlag for sagens afgørelse. Derfor skal henvendelsen fra borgmesteren ligge på skrift i form af notater, som blandt andet skal sikre kontrol med, at myndigheden har handlet korrekt,« siger tidligere rektor på Folkeuniversitetet og forfatter til flere bøger om forvaltning, Bente Hagelund.
Byggesagens dokumenter viser også, at en byggesagsbehandler den 14. august 2019 - det vil sige en uge før, borgmesteren sendte sin ansøgning - behandlede nogle spørgsmål vedrørende ejendommens servitut og dens betydning for, hvor tæt borgmesteren kunne bygge på vejen.
Heller ikke i dette tilfælde henvendte borgmesteren sig skriftligt, og der er ikke lavet et notat på, hvordan han henvendte sig.
Til gengæld svarer byggesagsbehandleren på mail, og han indleder med ordene ‘Hej Gert. Jeg har undersøgt sagen yderligere…’, og vedkommende slutter af med at skrive ‘du siger bare til, hvis der er flere spørgsmål’.
»Pligten til at lave notater gør sig selvfølgelig også gældende i sager, der involverer en borgmester, hvor der, er risiko for, at embedsmændene føler sig under pres, fordi de gerne vil stå sig godt over for deres chef,« siger Bente Hagelund.
I et svar til B.T skriver Gert Jørgensen, at han ringede til kommunen den 14. august 2019, men altså uden, at det er blevet registreret.
Desuden skriver Gert Jørgensen: »Hvad angår skovbyggelinjen, er den ikke blevet drøftet før byggeansøgningen blev indsendt af rådgiver den 21. august. 2019«.
B.T. har efterfølgende spurgt Gert Jørgensen ind til, hvordan det så kan være, at embedsmændende på de indre linjer drøfter fortolkningen af skovbyggelinjen knyttet specifikt til borgmesterens nyerhververede ejendom, inden at han sender sin ansøgning. Dertil svarer borgmesteren:
»Jeg ved det ikke, men det kan være drøftet i forvaltningen efter forhåndsdialogen om servitutten på ejendommen«.
I et svar til B.T. skriver centerchef i Sorø Kommune Jannik Rauer:
»At forvaltningen bruger ressourcer på at undersøge skovbyggelinjen og mulighederne for, at der ikke skal søges dispensation, er ikke unormalt, da offentlige myndigheder er underlagt en vejledningspligt i forvaltningsloven. Lignende sagsbehandling sker generelt i byggesager, så det afsøges, hvordan et ansøgt byggeri kommer til at opfylde ansøgers ønsker bedst muligt, inden for de rammer, der er«.
»I forhold til servitutten er der tale om svar på de sidste opklarende spørgsmål i forbindelse med en forhåndsdialog, inden byggeansøgning indsendes den 21. august 2019. En sådan forhåndsdialog mellem bygherre og kommune, inden en byggeansøgning indsendes, er ikke usædvanlig og tjener til, at der efterfølgende er færrest muligt konkrete punkter, der skal tilpasses i forbindelse med sagsbehandlingen, hvilket koster penge til både rådgiver og den kommunale sagsbehandling,« skriver han.
Forvaltningsekspert Bente Hagelund slår fast over for B.T., at notatpligten også gælder, selvom der er tale om forhåndsdialog.
