Du kan se Lars Løkke Rasmussens tale i videoen herover ved at spole frem til 3:40.
Hvem vandt kampen om opmærksomheden i Det Hvide Hus? Svaret er selvfølgelig Danmark – hvis man kigger i taler og dokumenter fra topmødet. Danmark blev rost mere end andre lande af USA.
Der er ikke noget, danskerne elsker mere end at høre, at vi er verdensmestre i det meste. Det nordisk-amerikanske topmøde, der sluttede fredag aften, viste – ganske vist med en lille margin – at Danmark fortsat er Nordens førende nation. I hvert fald hvis man bedømmer det ud fra det antal gange, Danmark bliver fremhævet i de officielle dokumenter fra det topmøde, som Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland deltog i.
Og da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik æren af at holde selve festtalen ved den afsluttende middag i Det Hvide Hus, blev den danske sejr cementeret. Han holdt en tale med den velkendte danske ironi og humor, som efterlod den amerikanske hovedstad i latterkramper. Danske Rasmussen fik på elegant vis sat Danmark i centrum og spiddet sine nordiske »modstandere« i det vellykkede topmøde med præsident Barack Obama. Men lad os først kigge på feltet og på Rasmussens langsomme, men seje løb mod sejren om at vinde slaget om Det Hvide Hus.
Danmark blev nævnt lidt flere gange i de amerikanske taler og i dokumenter end Norge, som stadig forsøger at blande sig både i krig og i fred i skarp konkurrence med Danmark. Svenskerne kommer lige efter, men taber på point, fordi de ofte bliver nævnt sammen med Finland i opgaver af mere humanitær art. Taberne var Finland og Island, som amerikanerne ikke nævnte helt så mange gange. Men det er danskerne jo ikke overraskede over. Vi ved jo godt, hvem der er de bedste. Og vi ved, at nordmændene vil gøre alt for at overhale Danmark indenom. Men det skulle – hvis det stod til statsministeren – ikke lykkes. Han kæmpede en tapper kamp om at have den bedste fortælling.
»Hvis man lyttede til USAs præsident i dag, så blev Danmark nævnt to gange, og uden at stå og prale, så hørte jeg ikke, at der var andre, der blev nævnt to gange,« sagde Lars Løkke efter Obamas tale på topmødets første dag. Det var i pausen under den første etape mod sejren. Og Rasmussen var ikke engang forpustet. Sejren var inden for rækkevidde.
Løkke fik det sidste ord
Det er især udenrigsminister Kristian Jensens bidrag til Afghanistan på 100 mio. kroner hvert år frem til 2020, der har vakt opmærksomhed i USA. Amerikanerne elsker de lande, der aktivt støtter den krig, som de ikke selv kan afslutte. Og så Danmarks innovative tilgang til vedvarende energi, hvor vores vindmøller har givet Obama en mulighed for at vise sine landsmænd, at det godt kan lade sig gøre at være en civiliseret nation og samtidig satse på vedvarende energi.
Og så bliver Danmark også nævnt som deltager i det fremskudte forsvar i Europa og i Østersøen for at holde russerne i skak. For ikke at nævne vores militære indsatser i Irak, Libyen og i Bosnien, og så lige kampen mod terror i Irak og snart i Syrien også.
Nu kan sådan en opgørelse opfattes som subjektiv af sure nordmænd eller humanitære svenskere. Især fordi »analysen« er lavet af Berlingskes korrespondent i Washington, som i øvrigt er strengt neutral, men dog ærkedansker. Men man kan ikke komme uden om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke alene leverede den bedste indsats. Han havde ovenikøbet ved snedig diplomati fået placeret sig sådan i den officielle talerække, at han fik det sidste ord i Det Hvide Hus.
Obama havde netop holdt en af sine eminente festtaler, hvor han skarpt hånede nordmændene for at være tilfredse med at blive underholdt af tv-programmer, der i nattetimerne sendte billeder af en brændende pejs eller af et tog, der kørte i en uendelighed. Vintrene kan være lange, mente Obama helt tydeligt, inden han vendte sig mod Danmark og gennemgik Grundtvig og folkehøjskolernes betydning for USAs dannelse og amerikanernes vidensniveau. Han roste dog også de nordiske lande i i fællesskab, men mindede om, at alle havde været vikinger og derfor har haft underlige spisevaner, men at vi trods alt nu var nået så langt, at vi kunne sidde med ved bordet i Det Hvide Hus. Og det var Grundtvigs skyld.
Efter Obamas tale med klar ros til Danmark og Grundtvig sagde Lars Løkke med den danske sangskriver Lukas Grahams ord: »Once I was seven years old, my momma told me go make yourself some friends or you’ll be lonely«. Og det har jeg gjort,« sagde han med klar henvisning til den særlige alliance, som han havde med USA, og at han havde banet vejen for de andre nordiske lande.
Tilbage til rødderne
»Da jeg første gang mødte Dem, Mr. President, fik jeg at vide, at Danmark var et land, der havde markeret sig langt mere, end landets størrelse egentlig giver mulighed for. Nu er det alle nordiske lande, der kan gøre det, og det betyder, at vi allesammen er i en større vægtklasse,« sagde Rasmussen.
»Vi har alle bidraget til den amerikanske genpulje. Scarlett Johansson har danske rødder, og svenskerne, finnerne og islændingene har bidraget med Julia Roberts, Matt Damon og Uma Thurman. Og nordmændene, de har givet jer Karl Rove,« sagde statsministeren, og krydsede dermed målstregen og blev sejrherre i kampen om det Det Hvide Hus. For ingen kan lide præsident George W. Bush’ tidligere neokonservative ideolog. Og at blive knyttet til ham er det endelige nederlag. Så Rasmussen kan vende hjem efter en veloverstået kamp. For Rasmussen blev blev topmødets egentlige sejrherre.
