Danmark ligger i bund sammenlignet med andre europæiske og vestlige lande, når det kommer til åbenhed om partistøtte. Det vurderer GRECO, Europarådets mellemstatslige samarbejde til bekæmpelse af korruption.
Danmark bliver nu igen ramt af international kritik for lukkethed om pengeoverførsler mellem politikere og deres private sponsorere, skriver Berlingske.
I den seneste rapport fra Europarådets vagthund mod korruption, GRECO, bliver Danmark kritiseret for ikke at have skabt mere transparens om pengestrømmene til trods for, at institutionen har adresseret spørgsmålet over for skiftende danske regeringer siden 2009.
I en mail til Berlingske forklarer GRECOs vicesekretariatsleder, Björn Janson, at »GRECO foretager en overordnet bedømmelse, hvilket i Danmarks tilfælde har ledt til konklusionen globalt utilfredsstillende, fordi det går så langsom med at implementere institutionens ni anbefalinger.«
Konkret anbefaler GRECO, at det bliver lovpligtigt for partierne at indberette størrelsen på donationerne, ligesom man foreslår et nyt system, hvor politikerne skal indberette om sponsorkronerne hyppigere, og at informationerne gøres lettere tilgængelige for offentligheden.
Den danske regering får dog ros for at have nedsat et ekspertudvalg, der i øjeblikket lægger sidste hånd på arbejdet med at granske området med henblik på at skabe nye og mere åbne regler.
GRECO har ingen sanktionsmuligheder over for medlemslandene, men Björn Janson forklarer, at Danmark på grund af den manglende handling er placeret under en særlige »procedure«, hvor regeringen skal holde GRECO opdateret på fremskridt omkring åbenhed om partistøtte.
Ud af GRECOS 49 medlemslande er kun 12 andre lande placeret under denne procedure, og Danmark er dermed sat i bås med nationer som Bosnien og Tyrkiet.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) er da også enig i, at der er behov for politisk handling:
»Jeg kan sige, at min klare holdning er, at det bør føre til mere åbenhed om den støtte, partierne og kandidaterne modtager til deres kampagner. Jeg synes principielt, at borgerne skal have bedre indblik i de pengestrømme, der er i politik,« skriver den radikale leder i en mail til Berlingske som en reaktion på kritikken.
GRECO efterlyser også mere åbenhed om støtten til enkeltkandidater, hvilket har fået fornyet politisk fokus efter fredagens artikler i Berlingske om ni kandidater fra Venstre og de Konservative, herunder flere tidligere ministre som Kristian Jensen (V) og Claus Hjort Frederiksen (V), som op til forrige valgkamp modtog beløb på 25.000 kroner fra Saxo Bank.
Kun donationen til tre kandidater blev efterfølgende indberettet til myndigheder, selv om beløbet overstiger 20.000 kroner, hvorefter der ifølge partistøttelovens ånd og bærende regel er åbenhed om navnet på donoren.
Flere eksperter vurderer, at reglerne ikke er blevet overholdt i alle tilfælde.
Netop Venstre har de senere år slået sig op på, at der ikke er behov for nye regler om åbenhed i partistøtteloven, selv om stort set alle øvrige partier i Folketinget har erklæret sig parate til at ændre reglerne i den kommende tid.
I kølvandet på den seneste GRECO-rapport afviste Venstres næstformand Kristian Jensen i februar eksempelvis kritikken på følgende måde over for Politiken:
»Jeg mener, at den danske model er robust. Det er jo også tankevækkende, at de ikke har kunnet nævne konkrete eksempler på noget, der har fungeret forkert.«
Berlingske har fredag forsøgt at få en ny kommentar fra Kristian Jensen til GRECOs kritik af den danske stilstand, men han har ikke svaret på Berlingskes henvendelser.
Til gengæld har hans politiske bagland meddelt til Berlingske Nyhedsbureau, at der skete en fejl tilbage i 2007, hvor Saxo Bank betalte annoncer for Kristian Jensen til en værdig af 25.000 kroner, uden at donationen blev indberettet til myndighederne.
»Sagen er ikke håndteret korrekt,« lyder det fra Venstres formand i Midtjylland, Christian Juhl (V), der nu vil indberette donationen med tilbagevirkende kraft.
I ly af Berlingskes historier efterlyser Venstre-folketingskandidat i København Kåre Traberg Smidt en mere positiv tilgang i partiet til åbenhed om partistøttereglerne:
»Venstre har altid holdt lav profil på dette område og sikkert haft stor glæde af hemmelighedskræmmeriet. Derfor må partiet nu gå forrest i kampen for, at vi ved, hvem vi stemmer på,« siger Kåre Traberg Smidt til Berlingske Nyhedsbureau, hvorefter han foreslår, at beløbsgrænsen på 20.000 kroner eksempelvis sænkes til 5.000 kroner uanset, hvordan pengene er givet.
Venstres partisekretær, Claus Richter, ser ikke umiddelbart noget behov for at øge åbenheden om partistøtten.
»Det nuværende system fungerer fint, hvis man i partierne overholder reglerne med at få indberettet til de respektive myndigheder.«
Spørgsmål: Viser det her ikke, at der er behov for nogle regler, hvor man sikrer åbenhed om alle donationer over 20.000 kroner?
«Nej, det synes jeg sådan set ikke. Det afgørende er, at den kreds, som modtager pengene, husker at oplyser om det. Vi noterer os, at regeringen har bebudet, at man skal se på reglerne, men der skal også være mere åbenhed om den skjulte partistøtte fra fagbevægelsen, som eksempelvis 3F ad flere omgange har givet til Socialdemokraterne i form af markedsføringskampagner mod borgerlige regeringer. Vi er ikke skeptiske over for nye regler, men vi synes, der mangler noget balance i det her,« siger Claus Richter, der samtidig advarer mod at »kvæle« det frie foreningsliv med stramme regnskabsregler, som Venstres partisekretær udtrykker det.
