Stik i mod hensigten vil dansk bistand til lande i Afrika og andre steder i verden ikke bremse migranternes flugt mod Europa. Det fastslår både danske og udenlandske forskere og eksperter.
»Bistand er ikke et quick fix, der kan bremse migration. Tværtimod vil udvikling i et land gøre det muligt for folk at migrere,« forklarer Ninna Nyberg Sørensen, der er forskningskoordinator og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Det er en af regeringens såkaldte fire pejlemærker at bekæmpe migration med de danske udviklingsmilliarder. Det fremgår senest af regeringens nye udviklingspolitiske strategi, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) præsenterede i weekenden.
»Vi vil sætte migration tydeligt på udviklingsdagsordenen,« hedder det i strategien, og den satsning flugter med anbefalingerne i den nyligt fremlagte udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik:
»Udviklingssamarbejdet skal adressere de grundlæggende årsager til migration i migranternes hjemlande,« fastslår udredningen, der lægger op til, at dansk bistand målrettet skal gå til lande, hvorfra folk søger mod Europa.
Men de danske bistandsmillioner vil ikke bremse migrationen fra eksempelvis Afrika, men snarere sende endnu flere migranter mod Europa, fastslår Ninna Nyberg Sørensen, der sammen med to kolleger har undersøgt sammenhængen mellem øget udvikling i et land og antallet af indbyggere, der vælger at søge lykken i den rigere del af verden. Og konklusionen er klar:
»Der er empirisk evidens for, at mere udvikling i første omgang skaber mere migration, idet forbedrede sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige muligheder gør flere i stand til at migrere,« fastslår rapporten, der blev offentliggjort i foråret.
Indsigt i vejen til Europa
Også Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker med speciale i udviklingsbistand ved DIIS, understreger, at bistand, der er med til at skabe økonomisk udvikling i eksempelvis afrikanske u-lande, kan sætte endnu flere mennesker i bevægelse mod Europa.
»Selv om der sker en positiv udvikling, vil der stadig ikke være job til alle. Samtidig betyder udvikling, at folk får indsigt i, hvordan de kan komme til Europa, og de får de midler, der skal til, for at få råd til rejsen,« siger Lars Engberg-Pedersen, mens Ninna Nyberg Sørensen understreger, at økonomisk udvikling i sig selv ikke er en garanti for en ordentlig omfordeling og jobskabelse og for bedre regeringsførelse.
»Den slags tager tid,« siger hun
Dette er også en af pointerne i en rapport, som den amerikanske udviklingsforsker Laurence Chandy har skrevet.
»Hvorfor er antallet af fattige i Afrika stigende, når Afrikas økonomier vokser?« lyder overskriften i artiken, hvor han konstaterer, at kontinentet fortsat er plaget af stor ulighed trods adskillige år med høje vækstrater i flere af landene.
»Det kan tage brodden af det værste pres«
Udenrigsminister Kristian Jensen er enig i, at udviklingsbistand ikke er en garanti mod migranter.
»Folks ønske om at migrere til Vesten kan være så stærkt, at hverken udviklingsbistand eller andet kan tale dem fra det. Vi ser jo også, at migranter kommer hertil, uanset om det er fra lande, vi yder bistand til eller ej,« skriver Kristian Jensen i et svar til Berlingske, idet han i går ikke kunne interviewes om sagen.
»Men udviklingsbistand, investeringer og handel kan være med til at øge velstanden i et land. Dermed skabes bedre livsmuligheder og forhåbninger om en bedre fremtid hos det enkelte menneske. Og det kan være med til at tage brodden af det værste pres på den uregulerede økonomiske migration. Det handler om det lange seje træk, og vi ikke har råd til at lade være,« påpeger udenrigsministeren.
Hans partifælle kultur- og kirkeminister Bertel Haarder, der selv har haft ansvaret for bistanden som udviklingsminister, kalder det til gengæld »yderst tvivlsomt, om udviklingshjælpen overhovedet har nogen effekt på migrationen«.
»Øget velstand kan tværtimod øge migrationen, fordi flere får råd til at betale en menneskesmugler,« skrev Bertel Haarder i sidste uge i et læserbrev i Berlingske foranlediget af en artikel, der handlede om, hvorvidt det vil give flere flygtninge/migranter, hvis Danmark økonomisk straffer fattigere lande, der ikke vil hjemtage afviste asylansøgere.
Bertel Haarder har ikke ønsket at uddybe sit læserbrev over for Berlingske, men på en DR2-transmitteret debat fra folkemødet på Bornholm sidste weekend, beskrev han ligeud sammenhængen som en »påstand«.
»Jeg kan nævne noget, der kører rundt i medierne i det uendelige, og det er påstanden om, hvis der er mindre udviklingshjælp, så kommer der flere flygtninge. Jeg kan godt lide udviklingshjælp, og jeg synes også, at vi skal hjælpe i nærområderne, men der er intet belæg for, at det overhovedet påvirker flygtningestrømmen, om man giver mere eller mindre,« fastslog Bertel Haarder i en diskussion om løse påstande i den politiske debat.
