Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen blåstemplede i november Eritrea som et land, man kunne returnere asylansøgere til. Men i Udenrigsministeriet har man længe været kritisk over for diktaturet på Afrikas Horn.
Hidtil var de kommet i håndfulde. Men da eritreiske asylansøgere pludselig i hundredvis strømmede ind i Danmark, stod kommunerne i sommer med en akut udfordring: De skulle sikre eritreerne tag over hovedet på et tidspunkt, hvor også strømmen af flygtninge fra Syrien nærmest oversvømmede det danske asylsystem og satte såvel kommuner som regering i alarmberedskab. Det skriver Berlingske.
Men hvem er eritreerne, og hvad flygter de fra?
Det er fint at vide, hvis man som eksempelvis Hjørring Kommune skulle modtage eritreere for første gang.
Derfor skrev integrationskoordintor Rikke Østergaard Ishøy fra Hjørring Kommune en mail til Udenrigsministeriet den 4. august i år:
»Ved Hjørring Kommune skal vi modtage flygtninge fra Eritrea for første gang. Vi har efterspurgt baggrundsmateriale fra Udlændingestyrelsen vedrørende Eritrea og situationen i landet hos Udlændingestyrelsen, men desværre ligger de ikke inde med noget sådanne materiale. Vi er interesseret i opdateret viden omkring den politiske situation i landet, herunder hvorfor flere og flere vælger at flygte fra Eritrea.«
På det tidspunkt var Udlændingestyrelsen, der hører under Justitsministeriet, allerede i overvejelser om den fact finding-mission til Eritrea, der senere skulle ende med påstande om bestilt arbejde, beskyldninger om politisk pres og redegørelser til justitsminister Mette Frederiksen (S).
Men dette drama var stadig fire måneder væk, da en medarbejder i Udenrigsministeriet 6. august skrev tilbage til Hjørring Kommune. Ministeriet forklarede, at Danmark ikke er til stede i Eritrea, og at Udenrigsministeriet derfor ikke havde opdateret materiale over den politiske situation i landet.
Fra en »venligsindet nation« havde ministeriet dog modtaget en beskrivelse, som blev kopieret ind i bunden. Mailudvekslingen er en del af en aktindsigt, som Berlingske har fået hos Udenrigsministeriet, og som tegner et billede af, at Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen har set forskelligt på forholdene i Eritrea.
I beskrivelsen i mailen sendt til Hjørring 6. august fremgår det, at landets tvungne og tidsubegrænsede nationaltjeneste er hovedårsagen til, at yngre eritreere flygter.
»Nationaltjenesten skulle vare 18 måneder, men i virkeligheden slutter den aldrig,« står der i beskrivelsen, der også fremhæver, at ved desertering tvinges desertørens familie til at levere et andet familiemedlem, der kan tage pladsen. Det fremgår, at det er ulovligt at forlade landet, medmindre man har en tilladelse, og beskrivelsen præsenterer også Eritrea som et land, hvor kun fem religioner er tilladt. Katolikkers religionsdyrkelse er godkendt, men protestanter kan ikke praktisere deres religion frit.
»De anholdes og tilbageholdes rutinemæssigt som et resultat af deres religion. Deres bevægelsesfrihed i landet er ofte begrænset, og de nægtes rutinemæssigt at få pas og udrejsetilladelser.«
Integrationskoordinatoren fra Hjørring var ikke alene om at spørge, hvorfor eritreerne flygtede. 13. august erklærede justitsminister Karen Hækkerup (S) under overskriften »Minister sætter ind over for stigning af asylansøgere fra Eritrea«, at behandlingen af asylsager blev sat i bero, ind til en fact finding-mission fra Udlændingestyrelsen havde rapporteret nærmere om forholdene i Eritrea.
»Vi er nødt til at blive klogere på, hvem asylansøgerne fra Eritrea er, hvorfor de kommer til Danmark, og om de har et reelt beskyttelsesbehov. Har de ikke det, skal de sendes tilbage,« udtalte hun i Justitsministeriets pressemeddelelse.
En uge senere, 20. august, trådte regeringens koordinationsudvalg sammen. Det magtfulde udvalg koordinerer vigtige sager, og her mødte udenrigsminister Martin Lidegaard (R) med et medbragt notat om Eritrea. Notatet var indledt med en redegørelse for de massive og kraftigt stigende flygtningestrømme fra Eritrea til Europa.
Det tegnede et dystert billede af situationen:
»I det hele taget hersker en politisk kultur, hvor militarisering og disciplin dyrkes, mens fritænkning og dissens tilsvarende ikke accepteres,« står der i notatet fra mødet, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Om landets frygtede nationaltjeneste forklarer ministernotatet, at den »omfatter alle kvinder og mænd under 65 år og indledes i slutningen af skoletiden«. Ifølge dokumentet er tjenesten hårdhændet og sker »under trussel om fængsel og tortur«.
For eritreere er udrejse uden tilladelse ifølge notatet en farlig sag:
»Såvidt vides, indførte styret på et tidspunkt en politik om at »skyde for at dræbe« i forsøget på at dæmme op for desertering og emigration, ligesom emigranternes familier blev straffet.«
Dokumentet fra koordinationsudvalget oplyser endvidere om vestlig asylpraksis over for eritreere:
»Godt 90 procent af de eritreiske asylansøgere har fået tildelt asyl i de industrialiserede lande i de seneste år.«
Netop det faktum, at næsten samtlige asylansøgere fra Eritrea får asyl, lagde Udlændingestyrelsen op til at ændre, da styrelsens Eritrea-rapport blev offentliggjort i slutningen af november.
I Udlændingestyrelsens rapport, der blev offentliggjort 25. november, tegnede styrelsen derimod et billede af et land, hvor det ikke står så skidt til med menneskerettighederne. I forbindelse med rapporten oplyste styrelsen, at man ville anlægge en ny asylpraksis over for eritreere: Fremover skulle desertering og illegal udrejse fra landet ikke længere pr. automatik udløse asyl. Efter massiv kritik af rapporten trak Udlændingestyrelsen asylstramningen tilbage, men understregede, at rapportens beskrivelse af landet stadig »står«.
Udlændingestyrelsens positive billede af Eritrea er blevet kritiseret hårdt af eksperter, rapportens egne kilder, to af de tre medarbejdere, der var på besøg i Eritrea, FNs særlige udsending til Eritrea og af FNs flygtningehøjkommisariat, UNHCR.
Men billedet strider også imod den hårde kurs, som Danmark gennem Udenrigsministeriet igennem flere år har lagt over for Eritrea. Så sent som i februar tog Danmark ordet ved FNs menneskerettighedsråd i Genève og tordnede mod regimet, da landet endnu ikke ratificeret FNs torturkonvention.
Ikke kun i Martin Lidegaards notat, som han medbragte i koordinationsudvalget, udtrykkes, at Udenrigsministeriet ligger på en kritisk kurs over for Eritrea. Danmark har også flere gange tidligere påpeget problemer i Eritrea.
Ifølge instruktioner til den danske delegation forud for FNs generalforsamling har Danmark i 2012 og 2013 påpeget, at Eritrea har nære forbindelser til terrororganisationen Al-Shabaab, og fra dansk side lød en advarsel om, at landet er på vej i opløsning.
»Eritrea er i stigende grad isoleret og udviser tendenser i retning af en fejlslagen stat,« står der i instruktionen fra august 2013.
FNs Sikkerhedsråd vedtog i 2011 sanktioner på grund af landets rolle som »spoiler« med støtten til Al-Shabaab, og fordi Eritrea har set stort på de sanktioner, der var i kraft i forvejen. Forud for FNs generalforsamling i september 2014 blev landet ikke nævnt i den danske instruktion. Men det må ikke misforstås som et udtryk for en mildere kurs over for landet, erfarer Berlingske i Udenrigsministeriet. Tværtimod understreges det på Asiatisk Plads, at landet ikke har bevæget sig i en retning, der giver anledning til at ministeriet vil fravige den internationale konsensus.
Mens Udlændingestyrelsen var i gang med at efterprøve, om udviklingen i Eritrea nu var så positiv, at man kunne afvise desertører og illegalt udrejste – størstedelen af de eritreiske asylansøgere – slog FN hårdt på alarmklokken i slutningen af september, fordi strømmen af eritreere i den værnepligtige alder på flugt ud af landet slog rekord.
»Strømmen af unge på flugt ud af landet viser behovet for, at de vedholdende, alarmerende mønstre af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Eritrea kræver handling,« sagde Leslie Lefkow, Afrika-vicedirektør ved FNs Menneskerettighedsråd.
Berlingske har spurgt udenrigsminister Martin Lidegaard (R) om sagen, herunder om delegationsinstruktionerne, men han ønsker ikke at forholde sig til, hvad ministeriet tidligere har skrevet.
På et konkret spørgsmål om, hvilke tegn Udenrigsministeriet ser på fremgang i Eritrea, sagde Lidegaard dog i Bruxelles i mandags: »Den der rapport er Udlændingestyrelsens initiativ og fulde ansvar.«
Tilbage i Hjørring forklarer kontorchef Mona Sproegel, at kommunen i sommer fik en henvendelse fra Udlændingestyrelsen. Styrelsen ville høre, om kommunen kunne modtage flygtninge fra Eritrea. Derfor henvendelsen til Udenrigsministeriet, da kommunen ville udarbejde et faktaark til kommunens medarbejdere om flygtninge fra Eritrea, som kommunen dog endte med blot at modtage fire af i år:
»Vi havde ikke modtaget flygtninge fra Eritrea før. Vi skulle bruge det, så vores medarbejdere kender noget mere til baggrunden for, at de er kommet her til Danmark. Vi ville bare gerne være godt forberedt, når der kommer nogle nye, så vi bedre kan hjælpe dem med at komme ud på arbejdsmarkedet og hjælpe familierne,« siger Mona Sproegel.
